Faggrupper i Trivsel og Læring (PPR)

Seks løbende og glade børn

Trivsel og Læring (PPR) er sammensat af forskellige faggrupper.

PPR udgøres af 7 forskellige faggrupper med forskellige kompetencer, erfaringer og uddannelsesbaggrund.

Udgangspunktet er, at de forskellige fagligheder bidrager med forskellige perspektiver og viden på en sag, hvorfor det kan være en fordel at inddrage flere fagligheder i samme sag.

Information om faggrupperne

Fold felterne ud for mere viden om de enkelte faggrupper

Psykologerne i Trivsel og Læring (PPR) tilbyder rådgivning og vejledning til forældre og pædagogisk personale omkring børn i alderen 0-18 år.

Psykologerne prioriterer en tidlig indsats og inddragelse af relevante parter omkring barnet/den unge mhp. at skabe størst mulig forandring med mindst mulig indgriben i barnets liv. Vi har et tæt samarbejde med personalet og ledelse i kommunens skoler og dagtilbud i bestræbelserne på at understøtte de gode læringsmiljøer og den gode trivsel for alle børn. Vi samarbejder dermed om kerneopgaven:

"Vi skaber miljøer, hvor børn ses, lærer, trives, deltager og tør livet."

Det gør vi bl.a. gennem deltagelse i netværksmøder, observationsforløb, sparring, supervision, korte vidensoplæg mm.

Psykologerne arbejder ofte tværfagligt sammen med de øvrige personalegrupper i afdelingen mhp. at skabe de størst mulige positive forandringer omkring barnet.

Psykologerne er involveret i følgende projekter:

 Psykologerne varetager opgaven med pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) af børn og unge i kommunens dagtilbud, fri- og folkeskoler på baggrund af indstilling fra dagtilbudsleder/skoleleder og forældre i tilfælde, hvor det vurderes relevant i forhold til gældende lovgivning.

 Psykologerne varetager herudover særlige opgaver:

  • Undervisning og vejledning i ICDP (International Child Development Programme)
  • Samtaleforløb på VidenDjurs og Grenaa Gymnasium.
  • Supervision i forskellige sammenhænge (herunder HU, SPG og Børne- og Ungecentret)

 

Trivsel og Læring (PPR)
Sekretariat
Trivsel og Læring (PPR)

Fysioterapeuterne i Trivsel og Læring (PPR) tilbyder rådgivning og vejledning til forældre og pædagogisk personale omkring børn i alderen 0-6 år.

Børnene skal på henvisningstidspunktet være under 5 år.

Vejledning, rådgivning og sparring tilbydes:

  • for at understøtte inkluderende udviklings- og læringsmiljøer i dagtilbud.
  • for at understøtte forældre og pædagogisk personale i at skabe gode rammer for barnets sansemotoriske udvikling.

Fysioterapeuterne prioriterer tidlig indsats, ud fra viden om, at tidlig indsats kan være langt mindre indgribende for barnet. Vi arbejder forebyggende ind i sagerne, så professionelle og forældre får redskaber og handlemuligheder til at støtte barnet så tidligt som muligt.

For at indsatsen får de bedste kår for barnet, er det vigtigt at de professionelle og forældrene arbejder tæt sammen.

Den fysioterapeutiske indsats koordineres med de øvrige faggrupper i Trivsel og Læring (PPR) og eksterne samarbejdspartnere, herunder sundhedsplejen.

Fysioterapeuterne har udarbejdet nogle pjecer, hvor du kan læse mere om emnerne:

Bliv klogere på dit barns sprogudvikling gennem de første år.

Tale/sprogteamet i PPR Norddjurs Kommune har udarbejdet foldere, hvor du kan blive klogere på dit barns sprogudvikling og problemer.

Tilbud til elever med læse- og skrivevanskeligheder.

Norddjurs Kommune har udarbejdet en Handleplan for læsning.

Evalueringsplanen til handleplanen er revideret d. 08. august 2023.

Norddjurs Kommune har et tilbud til elever med læse- og skrivevanskeligheder.

Elever fra 3.-4. klasse visiteres til tilbuddet via hjemskolen. Mere information via linket herunder:

Læsecentret tilbyder også support på skoler til elever og lærere på alle Norddjurs skoler relateret til læse-skrivevanskeligheder.

Familieskolen er et familie-undervisningstilbud til børnefamilier.

Familieskolen er et tilbud, der retter sig mod børn på 0- 6. klassetrin, som har brug for udvikling og forandring for at komme til at trives bedre i skolen.

Dette gøres ved samarbejde mellem forældre, skole og Familieskole.

Familieskolen tilbyder forløb på cirka 18 uger. Familierne skal være i Familieskolen tirsdag og onsdag, mens barnet skal gå i sin klasse på hjemskolen mandag, torsdag og fredag. 

Man kan som forældre søge om økonomisk kompensation for et evt. løntab.

Der kan være op til 9 familier ad gangen på Familieskolen. Det gør, at forældrene får mulighed for at støtte sig til hinanden og drage nytte af hinandens erfaringer.

Det er Trivsel og Lærings (PPR) familievejledere, familierne møder på Familieskolen.

Læs mere

Spørgsmål kan rettes til:

Nete Fisker
Telefon:2180 9272
Helle Rosenløv
Telefon:5192 6056
Pernille Wieland
Telefon:2253 7008

Hjælp til praksis i skolerne.

Formålet med specialvejlederne er at opkvalificere skolens og hjemmets samarbejde om inklusion og specialundervisning.

Målgruppen er enkelte elever, grupper, klasser, teams og ledelse i SFO, almenskole og specialklasser.

Hvordan?

Specialvejlederne kan yde supervision, sparring og vejledning samt foretage observation.

Specialvejlederne kan deltage i undervisning med henblik på situeret læring.

Specialvejlederne kan indgå i både korte og længerevarende forløb efter behov.

Med hvilken tilgang?

Specialvejlederne arbejder med udgangspunkt i den gode historie og udviklingspotentialet hos det enkelte barn.

Der arbejdes med en systematisk, koordineret og dokumenteret tilgang. Der lægges vægt på samarbejde mellem elev, forældre, lærere, pædagoger og specialvejleder samt evt. tilknyttet psykolog.

Specialvejlederne har fokus på inkluderende læringsmiljøer. 

Specialvejlederfunktionen

Hvad er formålet:

Vi arbejder med at skabe trivsel i fællesskaber – at skabe miljøer hvor børn ses, lærer, trives, deltager og tør livet.

Enkelte børn, grupper, klasser, teams og ledelse i sfo, almen skole og specialgrupper/klasser

Hvem er vi:

Specialvejlederne er lærere/pædagoger som har mange års erfaring med arbejdet i skoler og institutioner, og som bruger denne viden og erfaring til at vejlede personaler og familier.

Tilgangen er praksisrettet - vi tager udgangspunkt i de miljøer barnet er en del af og vejleder herudfra, hvad man som lærer/pædagog og forældre kan gøre for at øge barnets deltagelsesmuligheder, trivsel og læring.

Vores tilgang:

Vi har fokus både på det, der er svært, og på den gode historie - og bringer således barnets/klassens perspektiv og ressourcer i spil. Vi arbejder med en systematisk, koordineret og dokumenteret tilgang, hvor der lægges vægt på samarbejdet mellem barn, forældre og lærere/pædagoger.

Hvad gør vi:

  • Observationer i klasser
  • Vejledning/sparring
  • Oplæg
  • Vidensdeling
  • Sagsafklaring
  • Tovholder funktion

Spørgsmål kan rettes til:

Trivsel og Læring (PPR)
Sekretariat
Trivsel og Læring (PPR)

Hvad sker der, hvis mit barn har brug for støtte?

Specialpædagogisk gruppe understøtter det pædagogiske arbejde i kommunens daginstitutioner med børn, som har et særligt behov for en ekstra indsats i en periode.

Det kan være børn med motoriske vanskeligheder, børn med en senere udvikling, børn med adfærdsproblemer, børn med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne samt børn med social og følelsesmæssige vanskeligheder. Specialpædagogiske vejledere arbejder med en systemisk, anerkendende og udforskende, ressource- og relationsorienteret tilgang.

Det betyder, at vi arbejder med at forstå mennesker (børn og personale) i lyset af deres handlinger, muligheder og begrænsninger i forhold til det miljø, som de er en del af. I daginstitutioner er alle børn og personaler med til at påvirke miljøet og de påvirkes også alle af miljøet.

Vi tænker derfor alle ind som vigtige medskabere af en inkluderende praksis hvor: Vi skaber miljøer, hvor børn ses, lærer, trives, deltager – og tør livet.

Den enkelte specialpædagogiske vejleder udfører sit daglige arbejde i en eller flere af kommunens dagtilbud. Vi har base, kontor – og mødelokaler i administrations bygningen i Glesborg.

Læs mere om vores specialpædagogiske indsats her: Pjece SPG

Ansøgning

Når personalet i dagtilbud vurderer, at der er behov for en specialpædagogisk indsats, ansøger lederen om en indsats. Forældrene giver skriftlig samtykke.

Vi har tildelingsmøde til specialpædagogisk indsats den første tirsdag i hver måned. (Dog ikke i juli)

Der er ansøgningsfrist til indsats den sidste tirsdag i måneden.

Norddjurs Kommune har oprettet pladser i særligt dagtilbud jf. Barnets Lov § 83.

Børn i alderen 0-6 år, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for hjælp eller særlig støtte, behandling mv., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af de almindelige dagtilbud efter dagtilbudsloven.

Har du spørgsmål til det særlige dagtilbud kan de rettes til:

Har du yderligere spørgsmål så kontakt:

Trivsel og Læring (PPR)
Sekretariat
Trivsel og Læring (PPR)