Bistands- og plejetillæg

Bistands- eller plejetillæg er et økonomisk tillæg til din førtidspension, hvis du er tilkendt pension før 2003 og har brug for hjælp, som ikke dækkes på andre måder.

Hvad er et bistandstillæg? 

Gør dit handicap, at du må have personlig bistand af andre til for eksempel personlig hygiejne, af- og påklædning, kan du søge om bistandstillæg til at dække udgifterne.

Kan dit behov for personlig bistand dækkes ved hjælp fra hjemmeplejen, specielle hjælpemidler eller særlig indretning af din bolig, kan du ikke få bistandstillæg.

Er du gift eller samlevende forventes det normalt at din ægtefælle/samlever sørger for en stor del af den personlige bistand, du kan have brug for, og det indgår derfor i vurderingen af, om du er berettiget til tillægget.

Hvad er et plejetillæg?

Har du på grund af dit helbred brug for vedvarende pleje eller tilsyn, der kræver at en anden person er til stede på tidspunkter, man ikke kan forudse, kan du søge om plejetillæg.

Kan dit behov for pleje og tilsyn dækkes ved hjælp fra hjemmeplejen, specielle hjælpemidler eller særlig indretning af din bolig, kan du ikke få plejetillæg.

Hvilke betingelser skal være opfyldt?

  • Du skal være tilkendt førtidspension før 1. januar 2003
  • Du skal have et vedvarende behov for personlig bistand eller pleje af andre
  • Du skal søge før du fylder 65 år
  • Du skal bo i eget hjem 

Kontakt Borgerservice

Telefon: 89 59 10 00
Mail: borgerservice@norddjurs.dk

Læs mere om bistands- og plejetillæg