Fuldmagter

Hvis du ønsker, at en anden person skal hjælpe dig i kontakten med det offentlige, kan du give en fuldmagt. Når du afgiver en fuldmagt, giver du personen lov til at varetage dine interesser og handle på dine vegne.

Du skal være opmærksom på, at der er forskellige regler for fuldmagter hos myndighederne, og derfor kan der også være forskel på, på hvilken måde man giver fuldmagter i det offentlige. Det kan fx være i form af fysiske papirfuldmagter, blanketter eller afgivet digitalt, fx via løsningen Digital Fuldmagt.

Det er derfor altid nødvendigt, at du nærmere undersøger, hvordan myndigheden eller området, du skal bruge en fuldmagt til, håndterer fuldmagter.

Læs mere om fuldmagter i det offentlige her

Med Digital Fuldmagt kan du give fuldmagt til, at en pårørende kan handle på dine vegne i en række selvbetjeninger.

Det er ikke alle myndigheder, der har valgt at tilbyde fuldmagter via denne løsning, så undersøg altid nærmere, hvordan den myndighed eller området, som du skal bruge en fuldmagt til, håndterer fuldmagter.

Læs mere om Digital Fuldmagt her

Giv eller anmod om Digital Fuldmagt her

Vejledning og hjælp til Digital Fuldmagt kan fås i Borgerservice.

Bestil tid her

En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, som kan sættes i kraft en gang i fremtiden, hvis du bliver syg eller svækket og mister evnen til selv at tage vare på dine økonomiske eller personlige forhold.

Du kan finde mere information om, hvem der kan oprette en fremtidsfuldmagt her:

Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter

Oprettelsen af en fremtidsfuldmagt består af 2 trin:

  1. Du skal først finde ud af, hvad der skal stå i fremtidsfuldmagten. Derefter skal du indtaste den og underskrive den digitalt i Fremtidsfuldmagtsregistret med MitID. Det sker via Digital tinglysning på www.tinglysning.dk.

  2. Når du har underskrevet fremtidsfuldmagten, skal du møde personligt op hos en notar og bekræfte den. Det skal ske senest 6 måneder efter, at den er oprettet den.

Læs meget mere om Fremtidsfuldmagter her

Kontakt

Norddjurs Kommune