Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Enkeltydelse dokumentationskrav

For at ansøgningen kan behandles, skal følgende dokumentation uploades til din ansøgning.

  1. Der skal vedlægges dokumentation for de nødvendige udgifter, der søges om, fx:
    Tandbehandling: tandbehandlingsoverslag fra din tandlæge

    Briller: overslag fra optiker

    Medicin: ekspeditionsliste fra apotek for de seneste 12 måneder

    Indskud: kopi af lejekontrakt (uden underskrift!) og dokumentation på at lånemuligheder er afslået af din bank når der søges om indskud.

  2. Der skal skrives en begrundelse for ansøgningen (det er ikke en begrundelse, at du ikke har pengene til den ansøgte udgift).

  3.  Der skal vedlægges dokumentation for dine formueforhold – også for evt. ægtefælle.

    Dokumentationen kan fx være:

    Posteringsoversigter for de seneste 3 måneder fra din bank hvor saldo og konto nr. fremgår. Du kan finde dokumentationen på din netbank eller ved at kontakte din bank. Kopi af posteringerne i excel ark godkendes ikke.

    Pensionsopsparinger. Du kan printe en pensionsoversigt på www.pensionsinfo.dk.

    Værdi af bil, dvs. prisoverslag fra en forhandler eller mekaniker og dokumentation for gæld i bilen.

    Børneopsparing med dokumentation for frigivelse.

    Har du modtaget førtidig udbetaling af feriepenge eller engangsudbetaling af 1.000 kr. skal du vedlægge dokumentation for dette, da denne sum er undtaget for formueberegning. Du kan blive bedt om posteringsoversigter tilbage til udbetaling af feriepenge og/eller engangsudbetaling af 1.000 kr., til dokumentation for om dit indestående på konto stammer fra disse udbetalinger.

  4. Der skal vedlægges dokumentation for dine indtægter for de sidste 3 måneder - også for evt. ægtefælle. Dokumentationen kan være lønsedler, SU-meddelelse eller lignende.

  5. Der skal vedlægges dokumentation for alle de udgifter du skriver i ansøgningen.

    Dokumentationen skal være for de sidste 3 måneder og kan være regninger, betalingsserviceoversigter eller lignende. Det er vigtigt at periode og beløb for udgiften fremgår. At pengene er trukket på din konto kan ikke godkendes.

Er ovenstående ikke opfyldt, kan din ansøgning ikke behandles og vil blive returneret. Sagsbehandlingstiden er op til 10 hverdage, og sagen behandles hurtigst muligt. Mangler der dokumentation i din sag, vil du modtage en anmodning i din e-boks.

 

Digital selvbetjening

Få hjælp til digital selvbetjening

Ring på tlf. 70 20 00 00

• Mandag til torsdag kl. 08:00 - 20.00
• Fredag kl. 08.00 - 16.00
• Lørdag lukket
• Søndag kl. 16.00 - 20.00

 

Digital post

Husk at læse digital post fra det offentlige.

Læs mere om Digital Post på borger.dk:

Box Digitalpost 250Px