Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Brevstemme

Du kan stemme pr. brev i borgerservice og hjemmefra.

Stem pr. brev i borgerservice

Vælgere, der er forhindret i at møde personligt frem for at stemme på valgdagen, kan afgive stemme pr. brev på borgerservicecentrene i Grenaa, Auning og Ørsted.

Der vil kunne afgives stemme pr. brev fra den 15. maj til og med den 1. juni i borgerservicecentrenes normale åbningstid.

Herudover holder borgerservicecentrene åbent på lørdagene den 18. og 25. maj kl. 10.00 - 12.00 og lørdag den 1. juni kl. 9.00 - 16.00..

Legitimation skal forevises (sundhedskort, kørekort, pas e.l.).

Stem pr. brev i eget hjem

Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed, ikke kan møde op på afstemningsstedet, kan stemme pr. brev i deres eget hjem.

Ønsker man at brevstemme i hjemmet, skal man søge om det.

En særlig blanket hertil kan fås hos borgerservice på tlf. 89 59 10 00 eller hentes på kommunes hjemmeside:

Blanketten kan også fås hos en medarbejder i den kommunale hjemmepleje.

Blanketten skal indleveres på borgerservicecentrene senest fredag 24. maj kl. 18.00. Den 24. maj er det kun borgerservice i Grenaa der har åbent til kl. 18.00.

Umiddelbart efter den 24. maj får man nærmere besked om, hvornår man får besøg af stemmemodtagerne.