Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Flere byggegrunde på vej i Auning

I 2020 ser man første tegn på nye byggegrunde i boligområdet ved Porsbakkevej.

Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune har besluttet, at byggemodne området, så der på sigt er mulighed for at udstykke op mod 23 kommunale grunde.

Auning giver mening

Omkranset af natur og skov finder du Auning med mange butikker, boligkvarterer, jobmuligheder og gode tilbud til børnefamilier. Centerområdet i byens centrum er samlingspunkt for de fleste butikker mens idrætscenter, svømmehal, ældrecenter, sundhedshus samt bibliotek og kulturhus danner rammen for spændende aktiviteter i byen. Det gør den andenstørste by i Norddjurs Kommune attraktiv for mange børnefamilier.

"Generelt er Auning rigtig godt placeret ved at ligge tæt på Aarhus og Randers. Især for pendlere, der med letbanen og gode offentlige transportmidler får nem adgang til de større byer i Østjylland. Derfor kan du sagtens bosætte dig i Auning, selvom du ikke arbejder i nærområdet", siger borgmester Jan Petersen, om de muligheder der er, når der byggemodnes i Auning.

Til salg til sommer

I beslutningen om at byggemodne i Auning Øst skal der nu igangsættes forsyningsanlæg, jordregulering, kloakering, anlæg af vej samt arkæologiske forundersøgelser:

"Vi har en plan om, at vi allerede i sommeren 2020 kan sætte grundene til salg", siger miljø- og teknikudvalgsformand Jens Meilvang, og forklarer videre, at så snart udstykningsplanen er udarbejdet, sættes grundene til salg.

Hvornår kan man så forvente at opføre hus på en byggemodnet grund? Hertil svarer han:
”Der skal afholdes licitation, og til sommer regner vi med, at anlægsarbejderne starter op. Holder vi planen, så er grundene klar til at bygge på i 2. kvartal 2021”

For yderligere oplysninger eller kommentarer kontakt:

Rune Hellegaard Christensen, chefkonsulent
Norddjurs Kommune
Tlf: 89 59 40 77
Mail: rhc@norddjur.dk

Nyhedsdato: 02.03.2020