Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Pulje skal hjælpe kultur -og fritidsaktører

Alle partier i kommunalbestyrelsen er enige om en aftale, som tilfører 3,160 mio. kr. i driftstilskud til lokale kultur-og fritidsaktører, der har behov for en hjælpende hånd pga. Covid-19.

Midlerne skal hjælpe kultur - og fritidslivet i Norddjurs Kommune med at få en god start på 2021 efter et svært 2020, hvor de mange frivillige i foreningslivet og Norddjurs’ små og store kulturelle institutioner har mærket konsekvenserne af corona-nedlukningen.

Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune har siden foråret prioriteret hjælpepakker til bl.a. erhvervslivet for at holde hånden under den lokale vækst i en vanskelig tid. Nu er endnu en aftale vedtaget, som sender 3,160 mio. kr. ud til lokale kultur -og fritidsaktører.

Det drejer sig blandt andet om midler til idrætsforeninger, forsamlingshuse, kulturhuse og kunst -og kulturforeninger.

Økonomiudvalget skal nu tage stilling til bevillingen på sit møde tirsdag den 8. december, hvorefter sagen behandles endeligt på kommunalbestyrelsesmødet den 15. december.

Inden kommunalbestyrelsesmødet afholdes et ekstraordinært møde i kultur -og fritidsudvalget, hvor udvalget behandler detailfordelingen af midlerne.

For yderligere oplysninger og kommentarer kontakt:

Borgmester Jan Petersen (A), mobil: 27 85 24 51

Hans Fisker Jensen (A), mobil: 23 83 74 65

Lars Østergaard (V), mobil: 20 29 29 25

Steen Jensen (O), mobil: 28 60 67 85

Jens Meilvang (I), mobil: 24 24 16 00

Benny Hammer (C), mobil: 40 32 19 84

Aleksander Myrhøj (SF), mobil: 23 82 33 54

Ulf Harbo (Ø), mobil: 61 65 13 83

Nyhedsdato: 04.12.2020