Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Sikkerheden opgraderet på Grenaabanen

Tirsdag den 1. oktober 2019 afsluttede Banedanmark sit arbejde med hastighedsopgradering og bomanlæg på Grenaabanen og på overkørslerne i Risskov. Alle overkørsler er nu med bomanlæg.

Pressemeddelelse fra Aarhus Letbane den 15. oktober 2019: 

Mange borgere langs den genåbnede Grenaabane har på det seneste, og især efter den tragiske dødsulykke i sommers, udtrykt bekymring for om overkørslerne på Grenaabanen er sikre. Det er de - og faktisk er overkørslerne sikrere end nogensinde før.

Den tidligere Nærbane lukkede for trafik den 26. august 2016. Frem til genåbningen af Grenaabanen som en del af Aarhus Letbane i april 2019 havde banen og dermed overkørslerne således ligget stille i to et halvt år. Det er lang tid at være ude af funktion, og derfor er det sandsynligt, at der optræder fejl når anlægget tages i fuld brug igen.

Blandt andet derfor blev der kørt test kørsel i over en måned inden den officielle åbning, men selv derefter vil der altså kunne forekomme fejl. Og selv om nul fejl ganske vist er urealistisk, så synes vi at der har været for mange fejl. Det er ikke tilfredsstillende for hverken Letbanen eller dens passagerer, og vi arbejder hårdt med vores leverandører af materiel og systemer for at rette på dette forhold fremadrettet.

Et omfattende vedligeholdelsesprogram og sikkerhedssystem har desuden det formål at fange eller fjerne potentielle fejl på forhånd og uden at der er fare for personale og passagerer eller andre trafikanter.

En lang række sikrede og usikrede overkørsler er blevet opgraderet af Banedanmark. Det betyder, at alle tilbageværende 35 sikrede overkørsler på Grenaabanen i dag er med bomanlæg. Alle usikrede overkørsler er afspærret, nedlagt eller er på vej til at blive nedlagt. Grenaabanen er således sikrere, end den har været på noget tidspunkt tidligere.

Er det farligt, når letbaneføreren skal tænde overkørslen manuelt?

Nej, det er det ikke. Sikringsanlægget sørger for, at hvis en overkørsel mod forventning ikke virker efter hensigten når toget kommer kørende, så vil letbaneføreren ikke få signal til at køre over den (han får altså ikke det, der svarer til “grønt lys”).

Føreren skal derfor følge denne procedure:

  • Standse helt op foran overkørslen

  • Forsøge at tænde overkørslen selv (så bommene kører ned) med en nøgle, som alle førere har fået udleveret

  • Hvis det virker, så må overkørslen passeres, mens der tyfoneres

  • Hvis det ikke virker, må overkørslen passeres i langsom hastighed, mens der tyfoneres (kan dog udelades, hvis en tekniker hjælper toget over). Bilerne har altid ubetinget vigepligt i overskæringer, og derfor skal de holde tilbage, når de kan se toget køre langsomt over.

Denne procedure sikrer at ulykker undgås, selv i de tilfælde hvor der er fejl på en overkørsel som gør at den ikke virker. Proceduren sikrer samtidig, at driften kan opretholdes med så lille en forsinkelse som muligt.

Fra velmenende borgere har der lydt bekymring for de letbaneførere, der skal forlade toget for at tænde overkørslen manuelt. Der er dog ingen grund til bekymring idet det er en del af letbaneførernes job og de er uddannede til det. Og selvom hyppigheden af fejlramte overkørsler ikke optimal, så har vi nogle meget kompetente letbaneførere, der løser problemerne i den rækkefølge, de opstår.

Hvilke konsekvenser har fejlene i overkørslerne?

Fejlene i overkørslerne har primært en negativ indflydelse på rettidigheden. Det skaber en forsinkelse, når toget ikke kan køre igennem med den planlagte hastighed, men skal holde helt stille, inden overkørslen passeres.

På en enkeltsporet bane har en forsinkelse ofte en indvirkning på de øvrige tog på strækningen, dvs. der kan opstå yderligere forsinkelser, da andre tog, skal afvente det forsinkede tog. Derfor er der selvfølgelig stort fokus på at minimere fejl - og fejlretningstid, når fejlene alligevel opstår.

Hvilke planer har letbanen for at minimere fejlene og generne?

Alle fejl analyseres i detaljer for at finde den grundlæggende årsag til fejlen, så der kan foretages de relevante forebyggende handlinger, samt evt. opfølgning overfor leverandører af såvel anlæg som af vedligeholdelse. Det kan fx være i form af valg af andre komponenter og/eller kursusforløb, således at fejl reduceres og fejlretning hele tiden effektiviseres og optimeres.

Det intensive analysearbejde vil foregå, så længe det er nødvendigt.

Nyhedsdato: 16.10.2019