Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Naturperler og herlighedspletter

Der er et væld af smukke steder og gode naturoplevelser i Norddjurs. Kommunen har lavet et lille udpluk af gode steder, hvor man får naturoplevelser i særklasse.

En Herlighedsplet er et sted i Norddjurs Kommune, hvor det er rart og smukt at gøre et lille stop og nyde stilheden, duftene, udsigten, stjernehimlen eller solnedgangen.

Midt i Norddjurs Kommune, imellem Ramten og Stenvad, ligger der et helt specielt sted. Landskabet er præget af tvillingesøerne Ramten- og Dystrup Sø, Huldremosen og det nærmeste, omkransende bakkelandskab. Området veksler mellem mose, eng, stille vandspejl, overdrev med gravhøje, stejle skrænter med gamle bøgetræer og dyrkede marker.

Oplev natruen fra 4 meter

Området blev fredet i 1971, og det betyder, at landskabets kvaliteter er bevaret og det meget smukke område kan opleves fra de omkringliggende, mindre veje samt Gjerrildbanestien, der løber igennem området. I områdets er der mulighed for spændende oplevelser under åben himmel. I det næsten 4 meter høje fugletårnet ved Dystrup Sø er der lavet skodder i væggene, så man kan kigge efter fugle i trækronerne, hvis man ikke vil nyde naturen fra bordbænkesætved jorden.

Flotte tavler fortæller om områdets plante- og dyreliv. Her kan man læse hvorfor søens vand er uklart, og hvorfor Norddjurs Kommune nøje overvåger fiskebestanden og vandkvaliteten og arbejder fremadrettet på at forbedre tilstanden.

Fugletårnet står søens vestbrink, og der er adgang fra Huldremosevejens P-plads og fra Ramten Søvej. Begge adgangsveje er anvist med pictogrammer. Fugletårnet ligger også tæt ved Gjerrildbanestien. Der er rig mulighed for at opleve det fredede område fra de offentlige veje og stier. Selv om der er tale om en fælles natur og kulturarv, er det også vigtigt at man er opmærksom på, at der er tale om privat ejendom. Husk derfor at respektere den private ejendomsret, og hvis du planlægger en tur til fods eller på cykel, kan du læse mere om regler for offentlighedens adgang ad veje og stier på naturstyrelsens hjemmeside.

Berømt mosefund

Der hersker en ganske særlig ro og uforstyrrethed i området, som også byder på kulturhistorie af den fineste slags. 12 gravhøje er placeret strategisk øverst i bakkelandskabet. Højene var mindesmærker, og de skulle placeres synligt og dér, hvor mange mennesker kom forbi. Langs søernes bred er der fundet pilespidser, stenøkser, stenalderfiskeredskaber, lerkar og broncearmringe, hvilket også tyder på stor aktivitet i de tidligste tider.

I Huldremosen, som henligger med stille, mørkt vand og huser en stor mågekoloni, blev der i 2. århundrede før Kristi fødsel lagt et kvindelig. De særlige iltfattige forhold i mosen betød, at kvinden blev bevaret som moselig med hud, hår, tøj og maveindhold. Hun blev fundet og gravet op i 1879, da en arbejder skar tørv i Huldremose.

Hendes hår var bundet op med en lang uldsnor, som også var lagt flere gange om hendes hals. Som de fleste moselig, der er fundet i Danmark, var kvinden fra Huldremose fuldt påklædt. Hendes dragt var utrolig velbevaret, selv om den er næsten 2000 år gammel. Den bestod af en blåternet nederdel og et rødternet tørklæde i fåreuld og to skindkapper. Tørklædet var snoet om hendes hoved og fæstet under den venstre arm med en nål lavet af en fugleknogle. På overkroppen bar hun yderst en kappe lavet af flere mørkebrune fåreskind med en krave af et lyst fåreskind.

Hendes sidste måltid bestod af grovmalet rug med et stort indhold af frø fra Spergel, som er en gammel kulturplante. I maven fandtes også dyrehår og rester af dyrisk bindevæv. Det tyder på, at der også havde været kød i retten. Et aftryk på hendes ringfinger på den venstre hånd afslører, at hun har haft en fingerring på, men ringen er der i dag intet spor af – den er efter alt at dømme stjålet i forbindelse med håndteringen af liget i 1879. Kvinden var mere end 40 år gammel, da hun endte i mosen. Hun var altså en ældre kvinde, når man ser på levealderen i jernalderen.

Se flere herlighedspletter på norddjurs.dk/herlighedspletter.

Nyhedsdato: 29.07.2019