Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

12 østjyske kommuner hylder ambitiøse iværksættere

Norddjurs Kommune inviterer sammen med 11 andre østjyske kommuner netop nu alle iværksættere til at række ud efter et helt særligt mentorforløb og muligheden for at vinde 50.000 kroner.

Det sker som led i det fælles østjyske forløb, Iværksætterprisen, som de 12 østjyske kommuner i Business Region Aarhus står bag.

Iværksættere står over 4000 nye jobs i Østjylland om året, og derfor er de særligt vigtige at støtte. Alene i 2018 steg antallet af nye virksomheder i Østjylland med seks procent – og dermed har Østjylland den højeste rate for etablering af nye virksomheder uden for hovedstaden.

”Jeg håber, mange iværksættere her i Norddjurs og det øvrige Østjylland ser værdien i mentorforløbet og vil være med. Det er en unik mulighed for at blive dygtigere, skarpere og styrke sit netværk, så man får endnu bedre kort på hånden til at udvikle sin forretning”, siger Jan Petersen, borgmester i Norddjurs Kommune.

Alle iværksættere fra Østjylland kan lægge billet ind på at være med. 50 iværksættervirksomheder kommer gennem nåleøjet og får adgang til et målrettet mentorforløb. De 50 iværksættere kommer til at lære hinanden at kende på tværs og får et forløb, hvor de både møder kreative vanebrydere og får metoder og redskaber til at udvikle deres virksomheder og kundernes oplevelser af deres produkter.

Ved en afsluttende hyldest den 23. maj på Sostrup Slot kårer Business Region Aarhus tre iværksættervirksomheder, der hver vinder 50.000 kr. kontant til virksomheden.

De 12 østjyske kommuner er: Viborg, Randers, Silkeborg, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Skanderborg, Samsø, Odder, Horsens, Hedensted og Aarhus.

Iværksættere kan byde ind på forløbet gennem hjemmesiden businessregionaarhus.dk.

For yderligere oplysninger eller kommentarer kontakt:

Jan Petersen, borgmester i Norddjurs Kommune, 27 85 24 51
Sekretariatschef Business Region Aarhus, Jane Baad Jensen: 23 72 10 14

Nyhedsdato: 27.02.2019