Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Mødeoplevelser på menuen på Djursland

Djursland kan byde på mange vilde oplevelser, og de kan også være oplagte at putte ind i et mødeprogram.

Destination Djursland deltager sammen med 13 partnere på mødemessen Meeting Live Vest i Fredericia tirsdag den 13. november.

De 13 partnere kan alle tilbyde oplevelser til mødegæsterne, som er helt specielle og specifikke for Djursland. Det skal mødeplanlæggerne gøres opmærksomme på til mødemessen Meeting Live Vest.

Frit valg på mødeoplevelsesmenuen

På messen vil mødeplanlæggerne blive præsenteret for et menukort. Oplevelserne udgør forretterne og desserterne på menukortet, og de mulige rammer for selve mødet er hovedretterne. Man kan vælge imellem forskellige oplevelser, blandt andet afternoon tea i de kongelige saloner ombord på Fregatten Jylland, smage på Mols Bjerge på en mountainbiketur med Karpenhøj Naturcenter eller få gang i stemmen i kirken på Sostrup Slot & Kloster. Hovedretterne består blandt andet af konferencefaciliteter til 700 deltagere på Fuglsøcentret, overnatning i shelters ved Pindstrupcentret eller hyggelige og autentiske mødelokaler på Hubertus Kroen.

Ideen med menukortet er at opfordre mødeplanlæggeren til selv at sammensætte mødedagen ud fra de mange oplevelser og rammer til møderne, som partnerne kan levere. Derved kan dagen planlægges sådan den passer præcis til det møde eller event, der skal finde sted.

En samlet indsats Deltagelsen på messen er blevet en realitet på baggrund af et ønske fra partnerne, om at lave en samlet indsats målrettet mødeplanlæggerne. Samtidig bygger deltagelsen videre på det samarbejde der startede i 2017 imellem Destination Djursland og udvalgte partnere, som kan tilbyde rammer og oplevelser til mødegæsterne.

- Vi vil gerne trække endnu flere mødegæster til Djursland, og med vores fælles deltagelse i mødemessen i Fredericia kan vi gøre endnu mere opmærksomme på Djursland som destination for møder og events. Ved at arbejde med trenden ”Bleisure”, hvor gæsterne kombinerer oplevelser og møder, viser vi med vores mødeoplevelsesmenu, at vi som destination kan tilbyde en samlet pakke, udtaler Flemming Rasmussen, turismedirektør, Destination Djursland.

Meeting Live Vest finder sted i Fredericia Messecenter tirsdag den 13. november fra kl. 10-17. Messen er kun åben for inviterede gæster.

Destination Djursland deltager i messen sammen med:

  • Dronningens Ferieby
  • Fregatten Jylland
  • Hotel Fuglsøcentret
  • Karpenhøj Naturcenter
  • Kattegatcentret
  • Kyst- og Fjordcentret
  • Kystvejens Hotel og Konferencecenter
  • Molskroen 
  • Møllerup Gods & Hubertuskroen 
  • Nationalpark Mols Bjerge 
  • Pindstrupcentret 
  • Ree Park Safari
  • Sostrup Slot & Kloster

Kontakt for yderligere information

Flemming Rasmussen
Turismedirektør
Mobil: 23 36 56 53
E-mail: flemming@visitdjursland.com

Else Brask
Kommunikationsmedarbejder
Mobil: 87 52 18 02
E-mail: else@visitdjursland.com

For yderligere information om messen: www.meetinglivevest.dk.

Nyhedsdato: 02.11.2018