Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Bliv koblet på den digitale omstilling - og styrk bundlinjen i din virksomhed

Nyt erhvervsarrangement stiller skarpt på den digitale omstilling, og hvordan smarte løsninger kan styrke små og mellemstore virksomheder.

Arrangementet byder bl.a. på en eksklusiv rundtur på det nye Grenaa Varmeværk, ligesom deltagerne vil hører om, hvordan de selv styrker deres digitalisering.

Med udgangspunkt i et af tidens hotteste emner inviterer Norddjurs Kommune i samarbejde med Business Region Aarhus og Internet Week Denmark lokale SMV'ere og andre interesserede til en spændende eftermiddag i erhvervsudviklingens tegn.

Integration af den digitale verden

Digital omstilling indenfor industrien - og alle andre brancher - er en af de mest markante tendenser lige nu. Målet er en større og bedre integration mellem den nye digitale verden og den fysiske produktion. Det er vigtigt, at danske virksomheder ser fremad og ruster sig til mulighederne og konkurrencen i den digitale omstilling. Derfor inviterer Business Region Aarhus, Internet Week Denmark og Norddjurs Kommune til gratis arrangement om digital omstilling.

Arrangementet afholdes den 5. april kl. 16.00 - 19.00, hvor Christian Schwarz Lausten, direktør fra det digitale rådgivningshus Seismonaut, vil give sit perspektiv på den digitale omstilling, ligesom deltagerne kan blive klogere på, hvordan Arkikon, der specialiserer sig i teknisk byggeri, har udviklet deres processer til at blive mere digitale. Dagen indledes med en eksklusiv rundvisning på det nye Grenaa Varmeværk, hvor deltagerne på nært hold kan opleve værkets omstillingsprocesser.

Vi ser frem til et spændende og lærerigt arrangement, hvor der undervejs vil være mulighed for at stille spørgsmål og networking.

Tilmelding: Læs mere om arrangementet og tilmeld dig

For yderligere oplysninger eller kommentarer kontakt:

Lene Helbo Bachmann, chefkonsulent, Norddjurs Kommune Erhverv
lhb@norddjurs.dk
Tlf. 89 59 40 74

Nyhedsdato: 16.03.2018