Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Norddjurs hylder Vagn Steen med utraditionelt urværk

Med det smukke utraditionelle ur på Grenå havn får Vagn Steen på ny opmærksomhed i Norddjurs’ offentlige rum.

Norddjurs hylder digteren Vagn Steen (1928-2016). Den 15. august kl.16-17.30 indvier Norddjurs Bibliotekerne et nyt kunstværk på Grenå Havn, uret ”KNALV KNOLV”, som er lavet af billedkunstneren Kamilla Jørgensen.

Alle interesserede er velkomne til indvielsen, hvor Vagn Steen hyldes med tale ved Borgmester Jan Petersen, musik af Anders Graae og digtoplæsning af Andreas Pedersen.

Med indvielsen indledes Anholt Litteraturfestival, der begynder den 16.8. og varer til den 18.8. Man kan læse mere om festivalen på www.anholtlitt.wordpress.com.

I september fortsætter Norddjurs Biblioteker hyldesten til Vagn Steen med kunstudstillinger, workshops og foredrag. Den 4. september er der fernisering på Kulturpavillonen i Grenaa, som lægger rum til udstillinger af Kamilla Jørgensens og Vagn Steens værker, imens man kan opleve mere Vagn Steen kunst på bibliotekerne i Ørum og Grenaa – kurateret af Vagn Steens datter, Annesofie Bergmann Steen.

Hyldesten til Vagn Steen er blevet til i et samarbejde ml. Norddjurs Biblioteker og Norddjurs Kommune, Pavillonen, Folkeuniversitetet i Norddjurs, Grenaa Havn A/S, Dansk Forfatterforening og Anholt Litteraturfestival.

Støttet af Kulturpuljen i Norddjurs og Statens Kunstfond.

Kalender:

Indvielse af Kamilla Jørgensens kunstinstallation ’KNALV KNOLV’
Grenaa Havn – bagved Pølsevognen
Onsdag d. 15. august
kl. 16.00 – 17.30

Fernisering af kunstudstilling: Værker af Vagn Steen & Kamilla Jørgensen
Der udstilles konkretpoetisk kunst på Ørum og Grenaa Bibliotek samt Pavillonen i hele september.
Kulturhuset Pavillonen
Tirsdag d. 4. september
Kl. 16

Foredrag om Pioneren Vagn Steen v/ lektor Tania Ørum
Grenaa Bibliotek
Onsdag d. 19. september
Kl. 14.15

Workshop for 7. klasse på Ørum Skole
Torsdag d. 20. september
Ørum Bibliotek
(Lukket arrangement)

Flere oplysninger:

Thomas Olesen
Litteraturformidler
Ørum Bibliotek
Norddjurs Kommune

Email: tho@norddjurs.dk
Telefon: 89 59 30 02

Nyhedsdato: 06.08.2018