Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Årets Kulturpris-modtager skal findes

Kender du en forening eller person, der har gjort noget særligt for kulturen i Norddjurs og som fortjener årets kulturpris?

Kulturelt Samvirke opfordrer til at komme med forslag til prisen inden 12. september

Du kan være med til at bestemme, hvem der skal have årets skulderklap, for nu opfordrer Kulturelt Samvirke sammen med Kultur- og Fritidsuvalget borgere i kommunen til at indstille mulige kandidater. Det kan være den forening eller den person, som du synes har gjort noget særligt på kulturområdet som f.eks. skabt et særligt arrangement, været en ildsjæl for at noget kunne lykkes, en forening, der gør en særlig indsats eller har kastet sig ind i et projekt eller måske noget helt andet som man synes fortjener et skulderklap for sin indsats.

Kulturelt Samvirkes formand Jesper Jul udtaler på samvirkets vegne at: "Det er tid til at finde årets kulturprismodtager. Man kan indstille en person, en gruppe eller en forening som man synes har ydet en særlig indsats for kulturen i Norddjurs kommune. Vi håber i Kulturelt Samvirke på at se et bredt felt af af kandidater fra hele kommunen."

Kulturprisen uddeles af Kulturelt Samvirke i et samarbejde med Kultur- og fritids udvalget. Prisen er stiftet med formålet om at: påskønne den indsats, der ydes af kulturelle ildsjæle og at styrke og udvikle de kulturelle aktiviteter. Prisen har hidtil været en del af Kulturdagen Hurlumhejdagen på Det Grønne Museum, men bliver nu en del af en Kulturaften i Grenaa den 28.september. Prisen blev sidste år modtaget af Grenaa Kunst- og musikforening.

Fakta

Kulturprisen er indstiftet med det formål at påskønne den indsats, der ydes af kulturelle ildsjæle og at styrke og udvikle de kulturelle aktiviteter. Prisen kan modtages af en person, en gruppe eller en kulturel forening, der har:

- Gjort en særlig indsats for kulturlivet i Norddjurs Kommune
- Givet Norddjurs Kommune positiv omtale
- Været igangsætter
- Været til inspiration for andre
- Skabt interesse for kulturaktiviteterne
- Har bopæl i Norddjurs

Lyder det som en eller nogen, du kender, og som du synes skal have et skulderklap? Så skriv en mail!

Du indstiller ved at sende en mail med en kort begrundelse, navn, adresse og telefonnummer. Det er også muligt at sende et par billeder med.

Mail til: fritid@norddjurs.dk senest den 12 september.

For yderligere oplysninger eller kommentarer kontakt:

Maria Work Nygård
Kulturkonsulent
rmwn@norddjurs.dk
Tlf. 89 59 40 71

Billede: Overrækkelse af kulturprisen 2017

Nyhedsdato: 24.08.2018