Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Norddjurs Kommune og Dansk Byggeri har taget den årlige måling på samarbejdet

Og det går godt, mener både Norddjurs Kommune og Dansk Byggeri.

Begge parter ser frem til seneste initiativ om to årlige orienteringsmøder for branchen samt, at partnerskabsaftalen med Syddjurs og erhvervsskolerne nu bliver mere konkret.

På det årlige dialogmøde mellem Norddjurs Kommune og Dansk Byggeri sidst i august drøftede man mange forskellige spørgsmål. Dansk Byggeri roste samarbejdet i Business Region Aarhus, hvor alle 12 kommuner har indført en fælles og høj grænse på arbejdsgarantier på 1 mio. kr. men også, at virksomhederne snart vil få forbedrede muligheder for at benytte genbrugspladser i Norddjurs og i hele Østjylland.

”Vi har de sidste mange år haft et godt samarbejde med branchen. Det fortsætter vi med i de kommende år. Som noget nyt planlægger vi fx at indkalde til det første af to årlige møder for hele branchen lige om lidt. Her vil vi som kommune bl.a. orientere om kommende kommunale anlægsprojekter, udbud m.m.,” udtaler Jan Petersen (S), borgmester i Norddjurs Kommune.

På mødet orienterede Norddjurs Kommune bl.a. om status på byggesagsbehandlingen, hvor man generelt ligger godt, ligesom man oplyste om indsatsen på mobil- og bredbåndsnettet herunder den nyligt etablerede mobilmast i Tranehuse.

Dansk Byggeri gav en status for branchen, som også for Djurslands vedkommende oplever bedre tider. I Dansk Byggeri er der glæde over samarbejdet med Norddjurs Kommune.

”Vi er glade for samarbejdet med Norddjurs, som absolut har taget opgaven på sig i forhold til at være erhvervs- og byggevenlig. Det drejer sig fx om, at byggesagsbehandlingen er både gratis og hurtig men også, at man har fokus på at sikre en god og stabil tilgang af unge mennesker til erhvervsuddannelserne. Det viser sig bl.a. med en flot placering som nr. 12 blandt landets 98 kommuner i antallet af unge, der søger ind på erhvervsuddannelserne,” siger Benny Kristensen fra Dansk Byggeri Østjylland, der havde følgeskab af repræsentanter for Dansk Byggeri Djurslands med formanden Harald Grønlund i spidsen.

For yderligere oplysninger eller kommentarer kontakt:

Jan Petersen (S), borgmester Norddjurs Kommune, tlf. 27 85 24 51

Benny Kristensen, Dansk Byggeri Østjylland, tlf. 87 12 45 30

Harald Grønlund, formand Dansk Byggeri Djursland, tlf. 40 84 18 13

Nyhedsdato: 23.10.2017