Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Introduktionsaften klædte kandidater på til jobbet som lokalpolitiker

Onsdag den 25. oktober tog 12 kandidater til kommunalvalget plads i rådssalen i Grenaa.

De deltog i en introduktionsaften, som Norddjurs Kommune afholdt for at klæde de måske kommende lokalpolitikere på til, hvad det egentlig vil sige at arbejde i kommunalbestyrelsen.

Formålet var at give en introduktion til, hvad arbejdet i kommunalbestyrelsen består af, hvad der kendetegner Norddjurs Kommune, hvilke opgaver kommunen har, hvordan samspillet er mellem politikere og forvaltning og lignende.

Borgmester Jan Petersen bød velkommen, og herefter fortalte kommunaldirektør Christian Bertelsen i samarbejde med sekretariatschef Kim Bruun Nielsen blandt andet om, hvordan Norddjurs Kommune er organiseret og hvilke opgaver, den løser.

Nuværende medlem af kommunalbestyrelsen Lars Pedersen holdt oplæg om, hvordan det er at arbejde i kommunalbestyrelsen. Deltagerne kvitterede med mange interesserede og konstruktive spørgsmål, så dialogen fik gode betingelser hele aftenen igennem.

Der deltog 12 kandidater fra et bredt udsnit af de opstillede partier og lister.

Kommunaldirektør Christian Bertelsen siger:

"Jeg er rigtig glad for, at vi fik klædt kandidaterne på i forhold til, hvad det vil sige at arbejde i en kommunalbestyrelse, og hvordan samarbejdet mellem de folkevalgte og administrationen fungerer. Jeg tror, det lykkedes at give dem en fornemmelse af, hvad arbejdet indebærer, hvilket også Lars Pedersens oplæg var med til at give et fint billede af".

For yderligere oplysninger eller kommentarer kontakt:

Christian Bertelsen, kommunaldirektør
chb@norddjurs.dk
Tlf. 89 59 10 02

Nyhedsdato: 01.11.2017