Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Sightseeing med gratis bybus

Norddjurs Kommunes ordning om gratis bybus i Grenaa skaber mere liv i centrum.

Giver mere liv i bymidten

Norddjurs Kommune har meget at byde på til sommerens mange gæster, og de gratis bybusser er seneste tilbud, som turister og borgere i Grenaa kan nyde godt af. Chaufførerne melder om høj aktivitet i de gratis bybusser og på Grenaa Turistkontor henviser de dagligt turister til de gratis bybusser:

"Turisterne bliver så glade, når vi fortæller om de muligheder, der er i de gratis bybusser", siger Kirsten Rønn Rinhack, der i flere år, gennem sit arbejde på turistkontoret, har givet turister gode oplevelser på Djursland.

"Bussen giver mulighed for at turisterne oplever byen på en helt ny måde og mere af det, vi har at byde på. Mange kommer fra lystbådehavnen og her anbefaler jeg så, at de kan tage bussen den ene vej og så gå langs åen den anden vej" fortsætter Kirsten og mener, at de gratis bybusser er med til at skabe mere liv i byen.

Besøgte midtbyen for første gang
Ordningen er især tiltænkt de mange lystsejlere, der hvert år kommer sejlende til en liggeplads i Grenaa Lystbådehavn. De får nu gode muligheder for at køre ind og opleve Grenaa by. Lars Weiss Hansen, der er havnemester på Grenaa Lystbådehavn kan berette om lystsejlere, der benytter sig af dette tilbud. Især et par har sat sig fast i hans hukommelse:

"Vi havde et tysk ægtepar, der har besøgt havnen gennem 10 år, men aldrig besøgt Grenaa midtby. Jeg fortalte dem om muligheden for gratis bybus - og det benyttede de sig af".

Lars Weiss Hansen fortæller, hvordan de havde haft en fantastisk oplevelse i byen og nu kunne berette om, hvor hyggelig en by Grenaa var.

Gratis bybuskørsel giver samtidig de borgere, der endnu ikke har prøvet det nye bybussystem, en mulighed for at prøve det af. I hverdagen kører bybussen fra kl. 06.15 til kl. 09.09 til et mindre antal stoppesteder. Fra kl. 9.15-15.15 kører telebybussen efter bestilling og til et langt større antal stoppesteder. Det betyder, at telebybussen skal bestilles 35 min før, man skal bruge den. Dog kan man altid tage telebybussen fra Trafikterminalen, hvor den går fra hver halve time indtil kl. 14.45. Fra kl. 15.15-18.15 kører bybussen igen efter fast køreplan, og kl. 18.15-21.15 kører telebybussen med afgang hver time.

Nyhedsdato: 26.07.2017