Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Nissemor og Kanelia i julenød

Kom i festligt julehumør d. 21. december på Ørum bibliotek, når vores årlige juleteaterforestilling for børn løber af stablen.

I år handler historien om Nissemor og Kanelia, der er kommet på besøg for at sige glædelig jul og synge julesange, da Julemanden pludselig ringer til Nissemors telefon.

Alle nisserne på legetøjsværkstedet er gået i stå som ved et trylleslag. Det er den drilagtige julenøds-fortryllelse, der har forhekset alle nisserne. Julen må aflyses. Der bliver ingen julegaver i år…

Julemanden låser sig inde i knirkerummet af bare ked-af-det-hed og Nissemor og Kanelia må i aktion. Nissemor ved, at der findes en kur mod julenøden, - men hun kan ikke rigtig huske den, så der er brug for hjælp!

Glæd dig til en sjov og eventyrlig juleforestilling fyldt med skøre påfund, iørefaldende sange og julehygge.

Forestillingen er for børn fra 4 år og op – og naturligvis deres forældre og bedsteforældre.

Hvor: Ørum Bibliotek

Hvornår: D. 21. december kl. 15:00

Hvordan: Gratis men tilmelding på Ørum Bibliotek er nødvendig på e-mail til helas@norddjurs.dk eller på telefon 89 59 30 03.

Nyhedsdato: 07.12.2017