Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Lokal madhistorie til havnefest

Eksperterne Per Mandrup og Bettina Buhl fortæller og skaber smagsprøver, og du kan komme med din opskrift eller ide til en egnsret og ikke mindst smage på retterne.

I forbindelse med Havnefesten i Allingåbro den 19. august folder gastronom Per Mandrup og madhistoriker Bettina Buhl sig ud med gode historier og lækre smagsprøver, der fortæller om de retter og den mad man har spist på egnen omkring Allingåbro og Norddjurs generelt.

Kulturring Østjylland står bag

Formand for Kultur- og udviklingsudvalget i Norddjurs Kommune Else Søjmark byder velkommen kl.13. Det er projektet Årstidernes Højtider, der er en del af det tværkommunale samarbejde Kulturring Østjylland, der står bag begivenheden. Projektet sætter netop fokus på lokal kulturhistorie og lokale retter, og den betydning egnsretter og mad generelt har haft. Det at mødes og markere eller fejre noget har betydet noget igennem alle tider, men det er ikke det samme vi har spist eller fejret og det kan man høre mere om til havnefesten i Allingåbro.

Else Søjmark er formand for Kulturring Østjylland, der også rummer Skanderborg, Samsø, Odder, Favrskov og Syddjurs kommuner, og hvor projektet Årstidernes Højtider derfor også kommer forbi i løbet af efteråret 2017.

Smagfuldt samarbejde

Det man kan smage er skabt i et samarbejde mellem lokale fødevarevirksomheder i Norddjurs Kommune og kok/gastronomisk smagsdommer Per Mandrup, samt museumsinspektør og madhistoriker Bettina Buhl, der igennem længere tid har arbejdet med lokale signaturretter – altså retter, der kendetegner et bestemt område og som kan fortælle om den særlige madkultur på Norddjursland.

Det kommer til at foregå kl. 13.00 – 15.00 ved Havnepladsen og Allingåbros kendetegn den hvide bro, hvor der vil blive sat fokus på lokale råvarer fra egnen i og omkring Allingåbro, og det er ganske gratis at komme og smage og høre fortællingerne om hvad man spiste.

Efterlysning af egnsretter

Producenterne, kok og madhistorikeren vil gerne forsætte arbejdet med at sætte smag på Norddjurs. Derfor efterlyses ideer, oplysninger eller opskrifter på måltidsretter, som menes at stamme for området. Bettina Buhl står klar til at indsamle materiale den 19. august, klokken 13.00 – 15.00 i forbindelse med denne event. Det indsamlede materiale vil efterfølgende blive givet videre til fødevareproducenterne og virksomheder i arbejdet på at udvikle nye signaturretter.

Samarbejdet skal derudover resultere i en præsentation af produkterne og fortællingerne på Foodfestivalen i Århus til september.

På menukortet:

Der er tale om følgende signaturretter:

  • Varmt røget laks parfumeret med havtorn, citrus og tørret strandurter. Udviklet i samarbejde mellem Friskfisken Grenå, Madxpressen, Allingåbro og Smagens Univers

  • Gede frankfurter med gedeost hertil Skovsennep fra Djursland (udviklet med Nordisk Tang og Smagens Univers) og Hyldeblomst syltet løgsymbiose (Madens Hus, Historisk Køkken) Desuden Slagter Drachmann, Allingåbro og Stenalt Gods

  • Kronhjort Rillette med Kartoffel/gulerodssalat med grønne bønner og nødder Udviklet i samarbejde med Djurslands slagtehus, Allingåbro, Per Mandrup Smagens Univers

  • Djurslands grovbrød med gamle kornsorter (Ølandshvede fra Stenalt Gods) Udviklet i samarbejde med Bacheriet, Ulrich Bach, Allingåbro og Smagens Univers

  • Djurslands øl fra Nordisk Bryghus Thorkild Have, Nordisk Bryghus, Allingåbro

Vel mødt og velbekomme!

Flere oplysninger:

Maria Work Nygård, Kulturkonsulent
Tlf: 40 22 84 16

Nyhedsdato: 16.08.2017