Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Lokale projekter får stort rygstød

Mødestedsprojekter i Bønnerup og Stenvad tager et vigtigt skridt mod virkeliggørelse.

Landsbyklyngen Midt I Norddjurs har netop fået tilsagn om støtte fra Realdania og Lokale og Anlægsfonden til videreudvikling af de to mødestedsprojekter: Det Maritime Hus i Bønnerup og Folkets Fabrik i Stenvad. 

Det Maritime Hus er organiseret som en forening med både klyngeborgere og områdets institutioner som medlemmer. Medlemmer kommer, når de har tid og lyst – der er et bredt udvalg af forskeligt grej og derfor noget for hele familien.

På Stenvad Mosebrugscenter er ønsket, at selve hovedbygningen ombygges og opgraderes med faciliteter, som skal tiltrække flere besøgende, lokale borgere, ildsjæle og iværksættere. Med forvandlingen til ’Folkets Fabrik’ er målet, at stedet bliver omdrejningspunkt for forskellige typer af aktiviteter og liv – med respekt for historien og den omkringliggende natur.

Mødestedsprojekterne støttes yderligere med i alt 5 millioner kroner fra Norddjurs Kommune. 

Læs mere hos Livet I Midten.

Læs mere hos Realdania om Det Maritime Hus.

Nyhedsdato: 19.03.2021