Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

De tænker så det knager i Norddjurs Kommune

Fredag d. 7. februar 2020 mødes 261 elever fra to skoler i Norddjurs Kommune til tankedyst på Skolernes Skakdag – hjernens motionsdag.

I alt deltager 51.855 elever fra 302 skoler i hele landet i Skolernes Skakdag under mottoet ”Det skal være sjovt at blive klogere”. Det er flere end nogensinde før.

Eleverne mødes til en lærerig dag på tværs af køn, klassetrin og kultur og øver sig sammen i at tænke taktisk.

Hjernen er en muskel, som skal trænes hver dag. Når det sker i fælleskab med andre, er det oven i købet godt for den mentale sundhed.

Skolernes Skakdag er analogt samvær, hvor børn i alle aldre løser problemer, samarbejder og dyster på kreativitet med hinanden.

I Norddjurs Kommune deltager 261 elever fra Gjerrild-Bønnerup Friskole og Ørum Skole i Skolernes Skakdag 2020.

Kim Sørensen, skoleleder, Gjerrild-Bønnerup Friskole:

”Det giver børnene nogle fantastiske muligheder både udviklingsmæssigt og socialt. Der er skak et godt spil, som kan tilpasses de forskellige aldersgrupper. Sidste år oplevede vi eleverne dybt koncentreret i samme rum, og det skaber stor samhørighed.”

Dansk Skoleskak oplever en stigende interesse for skoleskak og Skolernes Skakdag som et analogt alternativ til en digital dagsorden.

Flere end 600 skoler anvender skoleskak, mange steder som en obligatorisk del af undervisningen i f.eks. matematik eller understøttende undervisning.

Nyhedsdato: 31.01.2020