Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Kongeligt besøg den 3. juni

Den 3. juni 2020 vil Hendes Majestæt Dronningen aflægge besøg på øen Anholt som led i sit sommertogt. Norddjurs Kommune glæder sig til besøget, og forberedelserne går snart i gang.

Foto herover: Kongehuset.

Det er netop blevet offentliggjort, at Dronningen besøger øen Anholt i Norddjurs Kommune som led i sit sommertogt. Besøget finder sted onsdag den 3. juni.

Jan Petersen (S), borgmester i Norddjurs Kommune, glæder sig over, at kommunens østligste punkt Anholt bliver en del af årets sommertogt:

”Jeg ser frem til at byde Dronningen velkommen på Anholt. Øen hører til landets mest isolerede øer, knap tre timers sejlads fra Grenaa, men den er hvert et minut af rejsetiden værd. Øen har en storslået og enestående natur og et rigt hverdagsliv for øens borgere og besøgende”, siger borgmesteren.

Forberedelser går i gang

Planlægningen er endnu i en tidlig fase, og det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at informere i detaljer om, hvad der konkret skal foregå under besøget (tekst fortsætter under billedet).

Regentpar Ved Fyr

Sidst Norddjurs Kommune og Anholt fik besøg af Dronningen var som led i Regentparrets sommertogt i 2011, hvor dette foto er taget af parret foran Anholt Fyr. Læs mere om besøgene i 2011.  Foto: Norddjurs Kommune.

Programmet forventes at være klart i løbet af foråret og vil herefter blive offentliggjort, hvor øens borgere og interesserede kan se programmet og forberede sig på festligholdelse af Dronningens besøg på øen.

Information om akkreditering tilgår pressen ca. tre uger inden besøget.

For yderligere oplysninger og kommentarer:

Jan Petersen, borgmester i Norddjurs Kommune
Tlf.: 27 85 24 51
Mail: jp@norddjurs.dk

Nyhedsdato: 10.02.2020