Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Gratis mundbind til udvalgte borgere til brug i kollektiv trafik

Norddjurs Kommune uddeler mundbind til brug i den kollektive trafik til borgere, for hvem det vil være en væsentlig økonomisk byrde at købe mundbind, fx kontanthjælpsmodtagere, borgere på integrationsydelse, socialt udsatte på herberger og tilsvarende tilbud.

Det er et krav at benytte mundbind i den offentlige trafik. Regeringen har i den forbindelse besluttet, at mundbind skal være gratis for borgere, for hvem det vil være en væsentlig økonomisk byrde at købe mundbind, fx kontanthjælpsmodtagere, borgere på integrationsydelse, socialt udsatte på herberger og tilsvarende tilbud.

For borgere i Norddjurs Kommune betyder det, at man kan få udleveret gratis mundbind, hvis man opfatter sig som en del af målgruppen. Man får udleveret 5-10 stykker ad gangen.

Mundbindene uddeles inden for den almindelige betjente åbningstid i Borgerservice. på bibliotekerne og i Café Grenaa. De bliver tilgængelige på alle de nævnte udleveringssteder i løbet af mandagen.

Det er ikke nødvendigt at bestille tid på forhånd, hvis man ønsker mundbind udleveret på Borgerservice i Grenaa. I de øvrige Borgerservice-afdelinger udleveres mundbind, når personalet er til stede, og på bibliotekerne udleveres mundbind i den betjente åbningstid, når der er personale til stede. På grund af corona-situationen er der pt. ikke selvbetjent adgang til bibliotekerne. Se nederst i denne tekst for info om, hvornår der er åbent i Borgerservice og på bibliotekerne. 

Kravet om mundbind i den offentlige trafik gælder foreløbig frem til den 31. oktober 2020.

Har du spørgsmål til gratis mundbind, så kan du kontakte Borgerservice på tlf. 89 59 10 00 i den normale telefontid.

Denne nyhed er opdateret kl. 13:00 mandag den 24. august 2020.

Nyhedsdato: 24.08.2020