Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Sæt dit præg på psykiatripolitikken

Norddjurs Kommune vil skabe de bedste rammer og betingelser for borgere med psykisk sårbarhed og psykisk lidelse. Derfor skal der udvikles en ny psykiatripolitik.

Som opstart på arbejdet med politikken inviterer Norddjurs Kommune til to borgermøder, hvor alle, der har interesse for området, kan bidrage med ideer og forslag til temaer, som
den nye psykiatripolitik skal tage op.

Borgermøderne afholdes:

Onsdag den 6. november kl. 17.00 - 21.00 på Auning Kro

Oplæg:

”Når etikken bliver synlig i psykiatrien” v/ Jacob Birkler, filosof med speciale i etik.

”Vi skal gå fra udenforskab til fællesskab!” v/ Knud Aarup, formand for Bedre Psykiatri, landsforeningen for pårørende.

Torsdag den 21. november kl. 17.00 - 21.00 på Pavillonen i Grenaa

Oplæg:

”Recovery via netværk med fokus på uddannelse og arbejde. At komme videre med sig selv - sammen med andre” v/ Erik Mønsted, næstformand i Sind Region Midt og projektleder i Sinds Karriere-Netværk.

”Livet og arbejdet med psykisk lidelse i Norddjurs Kommune” v/ borgere og medarbejdere fra Socialpsykiatrien i Norddjurs Kommune.

Efter oplæggene er der mulighed for drøftelser ved bordene. Her kan du komme med input til værdier og hovedtemaer, der vil blive indsamlet og brugt i det videre arbejde med politikken.

Praktisk info:

Det er gratis at deltage.

Af hensyn til forplejning skal tilmelding ske til libp@norddjurs.dk eller tlf. 89 59 30 25 senest onsdag den 30. oktober 2019. Telefonen er åben alle hverdage fra kl. 10.00 - 15.00.

Ved tilmelding bedes du give besked om, hvilket borgermøde du ønsker at deltage i.

Du er selvfølgelig meget velkommen til at deltage i begge møder.

Nyhedsdato: 11.10.2019