Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Hvem skal modtage priser?

Hvem skal modtage priserne Årets Kulturpris, Årets Frivillige leder og Årets Forening 2019 i Norddjurs.

Kultur- og fritidsudvalget og Norddjurs Fritidsråd opfordrer alle til at indsende forslag på én eller flere personer, der har gjort en særlig indsats for kultur- og fritidslivet i Norddjurs Kommune.

Formålet med priserne er at påskønne og anerkende foreninger, frivillige eller ”ildsjæle”, der
understøtter et rigt og varieret kultur- og fritidsliv i Norddjurs Kommune.

Hver pris er på 5.000 kr.

Kriterier for udvælgelse

Priserne gives til en person, en gruppe eller en frivillig forening, der har:

  • gjort en indsats for kultur- og fritidslivet i Norddjurs Kommune
  • givet Norddjurs Kommune positiv omtale
  • været igangsætter
  • givet inspiration til andre
  • skabt interesse for aktiviteter inden for kultur- og fritidslivet
  • har bopæl i Norddjurs Kommune

Til hver pris bliver der nomineret tre kandidater.

Modtagere af Årets Kulturpris, Årets Frivillige leder og Årets Forening bliver afsløret ved en stor
Fælles Prisuddeling i Norddjurs Kommune den 31. januar 2020 i Åstrup Hallen ved Grenaa.

Indstilling af kandidater sendes på e-mail til Jesper Stubsgaard Holst på jsuh@norddjurs.dk senest den 30. november 2019.

Indstillingen skal indeholde kontaktoplysninger på kandidaten samt en beskrivelse af, hvorfor den pågældende indstilles til prisen.

Nyhedsdato: 01.11.2019