Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Detailhandelen i Norddjurs under lup

Norddjurs Kommune har besluttet at få udarbejdet en analyse af detailhandelen i kommunen.

Formålet er, at skabe et overblik over detailhandelens omfang og beskaffenhed, samt at give kommunen et værktøj og inspiration til fortsat at udvikle detailhandelen.

Analysen, der har været længe undervejs, gennemføres af ICP, der i de kommende uger vil indsamle data om detailhandelen i hele Norddjurs. Alle butikker vil blive besøgt af medarbejdere fra ICP, som blandt andet vil indhente omsætningstal og registrere butikkernes størrelser.

De indsamlede data vil blandt andet indgå i beregninger, hvor omsætningen i kommunens dagligvare- og udvalgsvarebutikker ses i sammenhæng med forbrugspotentialet hos kommunens borgere. Det vil give et godt billede på kommunens handelsbalance.

ICP har stor erfaring med denne type analyser og har en bred viden om, hvad der i øjeblikket rører sig på detailhandelsområdet. De kan derfor give nogle konkrete råd til, hvordan man kan styrke udviklingen i kommunens detailhandel.

Formand for ShopiCity Carsten Thygesen er godt tilfreds med, at der skal laves en analyse:

”I ShopiCity glæder vi os meget over tidspunktet, Norddjurs Kommune har valgt til at sætte en sådan undersøgelse i gang. Der er ingen tvivl om, at fremtiden vil byde på ’kamp til stregen’ i forhold til at tiltrække og fastholde kunder. Derfor vil en detailhandelsanalyse være et godt værktøj, der vil ruste Norddjurs Kommune og vores handelsliv i årene, der kommer.”

For yderligere oplysninger og kommentarer:

Maria Skøtt Nicolaisen
Udviklingskonsulent i Norddjurs Kommune
Tlf. 89 59 40 76

eller

Karoline Kubiak
Konsulent hos ICP
Tlf. 39 62 04 33

Nyhedsdato: 04.07.2018