Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Turisme-dialogmøde den 19. februar

Sammen skaber vi vækst i den lokale turisme!

Driver du hotel, campingplads, B & B eller anden form for overnatningssted? Så vil Norddjurs Kommune Erhverv gerne invitere dig til dialogmøde den 19. februar, hvor det også vil være muligt at møde en række lokale politikere.

Norddjurs er en populær destination, hvor mange gæster kommer på grund af den smukke natur og de mange seværdigheder. Turisterne kommer allerede i stort antal – og det skal de gerne blive ved med. Derfor er det vigtigt, at vi er i stand til at øge kvaliteten af deres oplevelser her.

Netop hvordan vi sammen udvikler turismen, ønsker Norddjurs Kommune Erhverv, at gå i dialog med de lokale overnatningssteder om. Derfor inviteres alle interesserede overnatningssteder i Norddjurs Kommune til dialogmøde, hvor vi skal diskutere, hvordan vi sammen gør turistoplevelsen endnu bedre.

Hvor: Danhostel Gjerrild Vandrehjem, Dyrehavevej 9, 8500 Grenaa.

Hvornår: Mandag d. 19. februar, kl. 16:00 – 18:30. Der vil undervejs blive serveret sandwiches.

Tilmelding: Send e-mail til Helle A. Kjeldsen på hak@norddjurs.dk senest den 14. februar.

Vi ser frem til et konstruktivt dialogmøde.

Nyhedsdato: 08.02.2018