Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Danmarks Naturkanon mangler dit forslag!

Den 22. august 2018 starter en proces med at opdatere Danmarks Naturkanon. Dertil vil Regeringen meget gerne have vores alle sammens hjælp.

Formålet med Danmarks Naturkanon er, at den skal formidle viden om den danske natur, og give flere lyst til at bruge den.

Så find det helt specielle og interessante sted – gerne her i kommunen, og indsend det fra Danmarks Naturkanons hjemmeside www.naturkanon.dk.

Alle forslag indgår i en pulje, hvorfra en jury nominerer 30 steder på tværs af landet. De 30 steder vil komme i spil i en borgernær proces, der i slutningen af året ender med 15 steder, der skal indgå i Danmarks Naturkanon.

I juryens videre arbejde er der opstillet følgende kriterier, som de kan tage med i overvejelserne, når de skal udvælge de nominerede områder. De kriterier kan du skele til, inden du indsender dit forslag.

  • Det enkelte sted skal have en smuk natur og have noget særligt, der er værd at besøge. 
  • Stedet skal have en væsentlig biologisk, geologisk eller landskabelig værdi. 
  • Der skal være offentlig adgang til hele stedet eller til væsentlige dele af stedet og en naturlig indgang for besøgende. 
  • Stedet skal være en specifik geografisk lokalitet, som nemt kan formidles.

Norddjurs Kommune har allerede sendt følgende områder ind som forslag:

  • Ørkenen på Anholt
  • Kalkoverdrevene ved Glatved
  • Klint-landskaberne langs Djurslands østkyst
  • Hede- og vadehavslandskabet ved Paradiset, St. Sjørup

Nyhedsdato: 21.08.2018