Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Kom til Frivillig Fredag 2017

Fredag den 29. september kan du komme til festlige frivilligmarkeder i Auning og Grenaa, hvor 40 lokale foreninger trækker ud i bybilledet og viser deres foreninger frem gennem aktiviteter og stande.

De frivillige sociale foreninger i Norddjurs trækker den 29. september ud i bybilledet i Auning og Grenaa for at møde de lokale borgere. Her vil de vise, hvad deres foreninger tilbyder, og de vil have spændende aktiviteter med, som man kan se og prøve.

Frivillig Fredag i Auning 
På Centertorvet ved siden af Kop & Kande
Den 29. september kl. 14.00-17.00

I Auning byder 16 lokale foreninger ind til en hyggelig eftermiddag. Oplev modeshow med genbrugstøj, bidrag til fællesskabsmaleri, smag pandekager, deltag i konkurrencer, test din balance, få en tur i en rickshaw-cykel og meget mere.

Benyt også lejligheden til at få en snak med medlemmer af kommunens frivilligråd.

Frivillig Fredag i Auning er støttet af Sparekassen Djursland og AuningBy.dk.

Frivillig Fredag i Grenaa
På pladsen foran turistkontoret
Den 29. september kl. 14.00-17.00

I Grenaa byder 24 lokale foreninger ind til en hyggelig eftermiddag. Få lagt ansigtsmaling, smag etnisk mad, lav flotte lejlighedskort, find dine forfædre med slægtsforskning, oplev en ung, lokal sangerinde, få en tur i en rickshaw-cykel og meget mere.

Benyt også lejligheden til at få en snak med medlemmer af kommunens frivilligråd.

Frivillig Fredag i Grenaa er støttet af ShopiCity Grenaa og Djurslands Bank. Elever fra Grenaa Gymnasium hjælper til som frivillige før og under dagen. Grenaas ungdomsmiljø i Arresten støtter op om dagen og afholder secondhand marked fra kl. 15.


Deltagende foreninger i Auning

• Aktivitetsudvalget Træningscenter Vest • Auning Krolf • Auning Petanque • DH Norddjurs • Fausing-Auning Pensionistforening • Frivillige for flygtninge i Gjesing • Gigtforeningen • Hjernesagen • Hjerteforeningen • Kirkens Korshær Auning • Kræftens Bekæmpelse Norddjurs • Netværk på hjul • Norddjurs Motionsvenner • Tangkærs Venner • Ældre Sagen Rougsø-Sønderhald • 3F Djurslands efterløns- og seniorklub •

Deltagende foreninger i Grenaa

• Bedre Psykiatri • Brückergasse Boldklub • Café Grenaa • Centerrådet • Dansk Folkehjælp • Datastuen • De frivillige ved Violskrænten • Digterparkens Venneforening • Diskotek for unge med særlige behov • Fysisk aktiv for sjov - med skavanker • Handi Motion • Hjerteforeningen • Kræftens Bekæmpelse Norddjurs • Natteravnene Grenaa • Netværk på hjul • Norddjurs Motionsvenner • Nydansker Netværk Norddjurs • Osteoporoseforeningen • Posthavens Venneforening • Røde Kors Grenaa • Scleroseforeningen • Seniormalerne • Ungdommens Røde Kors Norddjurs • Ældre hjælper Ældre •

Nyhedsdato: 18.09.2017