Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Omsorgsdage

En offentlig ansat har ret til til fravær med sædvanlig løn i 2 dage pr. kalenderår pr. barn til og med det kalenderår barnet fylder 7 år med henblik på omsorg for barnet. Dette gælder uanset antallet af ansættelser indenfor et kalenderår i kommuner.

Pr. 1. april 2019 omfatter retten til omsorgsdage følgende: Biologiske forældre, registrerede medmødre, adoptivforældre, indehavere af forældremyndighed og plejeforældre. Barnet skal have ophold hos den ansatte.

Ved ophold forstås, at barnet enten har adresse hos eller har regelmæssigt samkvem med den pågældende ansatte. I relation til plejeforældre er det en forudsætning, at barnet har adresse hos plejeforældrene, samt at plejeforholdet har en varighed af minimum 6 måneder.

Ikke afholdte omsorgsdage bortfalder ved kalenderårets udløb.

Overførsel af omsorgsdage kan ske i følgende situationer:

Ikke afholdte omsorgsdage for det kalenderår hvor barnet er født/modtaget (gælder ikke søskendedage)
Ikke afholdte omsorgsdage, hvor den ansatte på grund af orlov i et helt kalenderår er afskåret fra at afholde omsorgdage (gælder alle omsorgsdage)
Læs mere om omsorgsdage på borger.dk