Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Digitale assistenter

Hvad er en digital assistent?

Film om digitale assistenter

Se vores film, som forklarer, hvad en digital assistent er:

En digital assistent erstatter et stykke menneskeligt arbejde, der ikke kræver menneskelig intelligens. En digital assistent er en digital hjælper, der bistår de faglige medarbejdere og ledere i deres daglige arbejde.

En digital assistent kaldes også for en robot. Robotter er et populært navn for RPA (Robot Proces Automatisation). Begrebet dækker over et stykke software, som kan replicere en persons interaktion med en eller flere applikationers brugergrænseflader. Det vil sige, at den grundlæggende kan styre mus og tastatur for dig ved f.eks. selv at udfylde felter i et dokument, så du slipper for at taste rutinemæssige oplysninger ind. På denne måde spares der en masse tid, som kan bruges på andre arbejdsopgaver.

Digitale assistenter kan automatisere rutineopgaver som afhænger af programmer, der ikke tillader direkte integration. Digitale assistenter kan f.eks. finde data forud for en afgørelse, sende svar eller journalisere data efterfølgende.

Hvorfor skal vi have digitale assistenter?

  • Digitale assistenter kan arbejde på alle tider af døgnet
  • Fjerner trivielle opgaver
  • Frigiver mere tid til faglige og komplekse opgaver
  • Giver bedre beslutningsgrundlag
  • Mulighed for 100% ledelsestilsyn
  • Minimere svar- og sagsbehandlingsfrister

Nora, Norddjurs Optimerings Robot Assistent

Vores digitale assistent i Norddjurs Kommune hedder NORA (Norddjurs Optimerings Robot Assistent) den kan være behjælpelig med at automatisere manuelle processer.
Men det er ikke alle dele af en proces, der egner sig i forhold til RPA (Robot Proces Automatisation).

Så for at finde ud af om en proces egner sig til at blive automatiseret, skal der undersøges følgende:

  • Hvad ønskes automatiseret?
  • Hvad er volumen?
  • Hvor ofte udføres opgaven?
  • Er opgaven regelbaseret?
  • Findes data i IT-systemer?

Kontakt Digitalisering for yderligere information på enten mail:

digitalisering@norddjurs.dk eller på telefonnummer: 89 59 15 25.