Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Skovstjernen

Prinsgemalen besøger d. 23. maj den kommunale institution Skovstjernen i Grenaa, en helt nybygget voksenhandicap-institution til udviklingshæmmede voksne med fysiske og psykiske handicap.

De første beboere flytter ind i begyndelsen af maj, så det royale besøg er med til at markere startskuddet på det nye liv, beboerne tager hul på i Skovstjernen. Huset ligger i idylliske omgivelser i et skovområde i udkanten af Grenaa.

Institutionen er, som navnet antyder, bygget op i en stjerneform med flere huse til hver beboergruppe. Husene er bundet sammen af gangarealer og store, lyse fællesrum, ligesom hver beboer får sin egen lejlighed.

Ideen er at skabe en vekselvirkning mellem behovet for at trække sig tilbage til privatlivets fred og deltage i fællesskabet, når lysten og overskuddet er til dét. Store fælles køkkener og dagligstuer indbyder til, at beboerne skal føle, at Skovstjernen er deres hjem.

Tværfaglig indsats

Skovstjernen huser 38 beboere samt fire personer, der kommer ugentlig på aflastning. Alle har vidtgående fysiske/psykiske handicaps, og ikke to handicaps er ens.

De 42 personer er fordelt over 6 hjem (grupper), en af grupperne er en multihandicap-gruppe, som er indrettet med plads og mulighed for bevægelse.

Grupperne er opdelt i farver, rød, grøn, lilla, hvid, gul og blå. Der er tilknyttet et fast team til hver gruppe, og personalet arbejder tværfagligt. Der er primært ansat pædagogisk uddannet personale på Skovstjernen, men også social- og sundhedsfagligt personale.

 Billede af Skovstjernen

Næsten færdig. I begyndelsen af maj 2011 flytter beboerne ind på Skovstjernen. På det tidspunkt vil også de udendørs arealer have fået den sidste finish. Planen er blandt andet at etablere et grønt åndehul som det centrum, der samler husene i byggeriet.

På Skovstjernen vil Prinsgemalen få lejlighed til at se nærmere på det nye byggeri samt hilse på nogle af beboerne og se en af lejlighederne.

Skovstjernen er en del af Norddjurs Kommunes storstilede  ældrebolighandlingsplan til flere hundrede millioner kroner, som i de kommende år vil sikre kommunens ældre og handicappede moderne og tidssvarende boligforhold.

 
Besøg Norddjurs Kommune på Facebook:

Facebook Logo Footer Forside 40Px