Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Administrativ medarbejder søges til Norddjurs Kommunes Sprogundervisning Virksomhed, Integration og Beskræftigelse

Tilbage

Administrativ medarbejder søges til Norddjurs Kommunes Sprogundervisning
Virksomhed, Integration, Beskæftigelse

Vi overtager pr. 1. juli 2021 danskundervisningen for voksne udlændinge i Syddjurs Kommune og åbner en ny afdeling i Rønde. Hertil søger vi en administrativ medarbejder, der har erfaringer med studieadministration.

Er du kontoruddannet, og har du erfaring som administrativ medarbejder? Har du en professionel tilgang til kursister og opgaver, og kan du være administrativt omdrejningspunkt og bevare overblikket? Så er det måske dig, vi søger som ny kollega?

Vi er et mindre sprogcenter med 18 ansatte og pt. omkring 200 kursister på danskuddannelserne og FVU. Herudover udfører vi en række beskæftigelsesrettede indsatser for vores jobcenter, som vi organisatorisk er en del af.
Vi er midt i en omstillingsproces fra at være et traditionelt sprogcenter til i stigende grad også at løse andre opgaver for kommuner og virksomheder.

Sprogundervisningens overordnede mål er at fremme selvforsørgelse, fremtidig jobmulighed og danskuddannelse. Det gør vi ved et vedholdende, anerkendende og målrettet fokus på den enkelte borgers beskæftigelsesmål, uddannelse og progression i samarbejde med resten af Arbejdsmarkedsafdelingen i Norddjurs Kommune.


Vi forventer, at du:

• Er ansvarsbevidst og arbejder struktureret.
• Har erfaring med studieadministration og gerne systemet Ludus.
• Er rutineret IT-bruger.
• Har et beskæftigelsesrettet perspektiv på opgaver og kursister.
• Er nysgerrig, fleksibel og omstillingsparat og får energi af nye opgaver.

Om stillingen:

Stillingen er som udgangspunkt på 30 timer ugentligt. Mødetiden ligger i dagtimerne mellem kl. 7 og 17. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.


Send din ansøgning:

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du sender via knappen send ansøgning nedenfor. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante bilag.

Ansøgningsfristen er mandag d. 24. maj 2021 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes torsdag d. 27. maj 2021


For yderligere information er du velkommen til at kontakte sprogskoleleder Henrik Christensen på tlf. 30 35 71 15.


Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.


De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: https://www.norddjurs.dk/norddjurs/organisation-og-ledelse/organisations-og-ledelseskodeks
Send ansøgning Tilbage
  • Jobområde

    Administration & Sagsbehandling

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Varighed

    Fastansættelse

  • Ansøgningsfrist

    24-05-2021

  • Kontaktperson

    Henrik Christensen

  • Telefonnummer

    30 35 71 15