Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Social- og sundhedsassistent til barselsvikariat i Rehabiliteringsteamet i Sundhed og Træning, Norddjurs Kommune

Tilbage

Vi søger en social- og sundhedsassistent 30-32 timer pr. uge til et barselsvikariat i rehabiliteringsteamet, der kører ud til borgere i eget hjem i hele Norddjurs Kommune.

Teamet er tværfagligt og består af 2 ergoterapeuter, 2 sygeplejersker, 9 social- og sundhedsassistenter, 2 fysioterapeuter og 1 diætist.
Teamet arbejder efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til rehabilitering.

Opgaverne i teamet omfatter tidsafgrænsede rehabiliteringsforløb, afklaringsforløb og en Pitstopindsats til borgere med behov for en kombineret sundheds- og socialfaglig indsats.
Vi tilbyder et barselsvikariat i en foranderlig hverdag i et stærkt tværfagligt miljø, hvor der er plads til forskelligheder, som understøtter det rehabiliterende arbejde. Der er derfor tale om en særdeles spændende og varieret stilling med både kliniske og praktiske opgaver.
Arbejdstiden er dagvagt på hverdage og helligdage samt i weekender hver 3. weekend.

Vi søger en social- og sundhedsassistent, der brænder for rehabilitering. Vi ønsker, at du har en bred erfaring (gerne med rehabilitering) og følgende kvalifikationer:

'
Faglige:

  • Du har en høj faglighed, kan varetage pleje og praktisk hjælp samt sygepleje med udgangspunkt i borgerens rehabiliteringspotentiale og mål

  • Du kan integrere dine indsatser i et helhedsorienteret og tværfagligt forløb

  • Du kan motivere borgeren og evt. pårørende til at tage aktiv del i rehabiliteringsforløbet

  • Du kan vejlede og undervise borgeren og evt. pårørende i forhold til sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter

  • Du er i besiddelse af gode kommunikative egenskaber både skriftligt og mundtligt, men også digitalt

Personlige:

  • Du kan skabe et godt samarbejde med borgeren, teamet og samarbejdspartnere

  • Du kan arbejde systematisk, bevare overblikket og skabe løsninger i et accelereret tidsafgrænset forløb

  • Du kan bidrage til den videre udvikling af teamet


Ansættelsessted: Sundhed og Træning med base på Kalorievej 4 i Grenaa – indtil videre

Løn og ansættelsesforhold: Efter overenskomst

Ansættelsestidspunkt: 1. juli 2021
Ansøgningsfrist: 24. maj 2021
Der afholdes samtaler 26. maj 2021


Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen kan du kontakte social- og sundhedsassistent Pia Falck Christensen, tlf. 30 91 24 21, eller afdelingsleder Dorthe Bligaard på telefon 23 22 72 91.


Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.


De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: https://www.norddjurs.dk/norddjurs/organisation-og-ledelse/organisations-og-ledelseskodeks
Send ansøgning Tilbage
  • Jobområde

    Social & Sundhed

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Varighed

    Vikariat

  • Ansøgningsfrist

    24-05-2021

  • Kontaktperson

    Dorthe Bligaard

  • Telefonnummer

    23 22 72 91