Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Pædagog til Nordlyset, 32 timer ugentligt

Tilbage

Børneby NORD søger en pædagog, som kan være med til at støtte og udvikle det pædagogiske arbejde i Nordlyset.

Brænder du for at arbejde professionelt med børn i alderen 0-6 år? Synes du at det er vigtigt at være aktiv med børnene og være i legestemning? Tænker du at relation er noget af det vigtigste for at skabe læring, trivsel og udvikling for børn? - så kom til Nordlyset.

Pædagog stillingen er på 32 timer om ugen og er ledig fra 1. august 2021.

Hvem er vi? Nordlyset hører organisatorisk til Børneby NORD, som er en sammenlagt enhed bestående af dagpleje, daginstitutioner og skoler i Vivild, Ørsted og Allingåbro. Nordlyset er en aldersintegreret institution med plads til 50 børn i alderen 0-6 år, i Vivild.



Om os:

  • Vi skaber miljøer hvor børn ses, lærer, trives, deltager og tør livet.

  • Vi arbejder ud fra en systemisk anerkendende tilgang.

  • Vi arbejder med ICDP, som sætter fokus på en ressourceorienteret og relationsopbyggende tilgang til barnet.

  • Vi ser vores interaktion med børnene som den vigtigste opgave hele dagen.

  • Vi har fokus på en høj grad af faglighed, udvikling og refleksion.

  • Vi har fokus på den voksne som garant for det gode læringsmiljø.

  • Vi er en personalegruppe på 7, med højt til loftet og et godt arbejdsmiljø, som vi tager alvorligt og som alle er medansvarlige for.

  • Vi prioriterer samarbejdet på tværs af stuerne, som giver et kendskab til alle børn og mulighed for faglig sparring.

  • Afdelingslederen er tæt på praksis, hvor følgeskab, fælles ansvarlighed, feedback og sparring er nøgleord.



Om dig:

  • Du kommunikerer anerkendende i mødet med både børn, kolleger og forældre.

  • Med afsæt i kerneopgaven reflekterer du fagligt over både din egen og andres pædagogiske praksis og arbejder aktivt med din egen udvikling.

  • Du kan i samarbejde med dine kolleger skabe vilkår hvor børnene trives, udvikles og dannes med afsæt i de nye styrkede læreplaner.

  • Du har et åbent, empatisk og positivt menneskesyn, og er nysgerrig på hvad der sker i relationen.

  • Du kan arbejde selvstændigt, tager initiativer og medansvar for et godt arbejdsmiljø.


Ansøgning, samtale og kontakt

Du kan læse mere om Skole- og dagtilbudsområdet på Norddjurs Kommunes hjemmeside – www.norddjurs.dk - under familie, børn og unge.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Ansøgningsfrist den 16.maj 2021
Samtaler forventes afholdt den 27. maj 2021


Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder, Annette Sortkjær Brovall
mail: abb@norddjurs.dk
tlf.: 89 59 30 86
mobil.: 51 49 15 33


Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.


De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: https://www.norddjurs.dk/norddjurs/organisation-og-ledelse/organisations-og-ledelseskodeks
Send ansøgning Tilbage
  • Jobområde

    Undervisning, Børn & Unge

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Varighed

    Fastansættelse

  • Ansøgningsfrist

    16-05-2021

  • Kontaktperson

    Annette Sortkjær Brovall

  • Telefonnummer

    51 49 15 33