Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Børneby Midt søger en omsorgsfuld og nærværende dagplejer med hjerte for de yngste

Tilbage

Brænder du for at arbejde professionelt med børn? Og ønsker du en selvstændig hverdag, hvor du selv planlægger dagens program med udgangspunkt i børnene?
Så er dagplejelivet noget for dig.

Pr. 15. maj eller snarest herefter søger vi en dagplejer i Glesborg eller omegn i Børneby Midt.
Børneby Midt omfatter Glesborg skole/SFO, Ørum Skole/SFO, fire daginstitutioner og dagplejen - i alt ca. 500 børn og 125 medarbejdere.
I Børneby Midt arbejder vi ud fra Norddjurs Kommunes definition af vores fælles kerneopgave, "Vi skaber miljøer, hvor børn ses, lærer, trives, deltager og tør livet" samt vores fire grundlæggende værdier; tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab.

Som dagplejer i Børneby Midt arbejder du i eget hjem, men samtidig har du kollegaer i nærmiljøet. Vi arbejder anerkendende og i det pædagogiske arbejde tager vi udgangspunkt i Den styrkede pædagogiske læreplan.



Vi forventer, at du

  • er et rummeligt menneske, der kan skabe omsorg og nærvær i relationer til børnene
  • oprigtigt ønsker at arbejde med børn
  • kan arbejde professionelt og selvstændigt
  • er positiv og anerkendende i din tilgang til andre mennesker
  • gerne vil udvikle og tænke nyt
  • er robust og stabil
  • er åben og nysgerrig på et fleksibelt samarbejde med forældre, kollegaer og ledelse
  • deltager i legestue med dine kollegaer og bidrager til kvaliteten
  • bor i Glesborg eller omegn (Hemmed, Bønnerup, Gjerrild, Rimsø, Selkær, Hedegård eller Tranehuse) og er villig til at benytte din bolig til arbejdsplads


Vi kan tilbyde

  • en velfungerende børneby med et pædagogisk grundlag, der bygger på en systemisk anerkendende tilgang
  • et arbejde med mange smil
  • et arbejde med ansvar og indflydelse på dagligdagen
  • et arbejde hvor børnenes trivsel, læring og udvikling er i fokus
  • et arbejde med mulighed for faglig og personlig udvikling
  • et spændende job, hvor to dage ikke er ens
  • videndeling med kollegaer
  • sparring med dagplejepædagog
  • legetøj og inventar stilles til rådighed


Har ovenstående din interesse, og "brænder" du for at få lov til at være med til at udvikle dagplejen og Børneby Midt, så glæder vi os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: søndag den 25. april 2021.
Der afholdes ansættelsessamtaler onsdag den 28. april 2021.


Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Der indhentes straffe- og børneattest inden ansættelsen.

Kontakt evt. afdelingsleder Rikke Steffensen på tlf. nr. 23 45 94 97 eller dagplejepædagog Marie Pedersen på tlf.nr. 24 96 95 32 for yderligere oplysninger.


Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.


De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: https://www.norddjurs.dk/norddjurs/organisation-og-ledelse/organisations-og-ledelseskodeks
Send ansøgning Tilbage
  • Jobområde

    Undervisning, Børn & Unge

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Varighed

    Fastansættelse

  • Ansøgningsfrist

    25-04-2021

  • Kontaktperson

    Rikke Steffensen

  • Telefonnummer

    23 45 94 97