Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Ergoterapeut til ny normeret stilling ved Ambulant Træning i Norddjurs Kommune

Tilbage

Brænder du som ergoterapeut for at gøre en forskel for borgerne i det kommunale tilbud?
I Sundhed og Træning i Norddjurs kommune, søger vi en ergoterapeut til en ny stilling på 32-35t/uge pr. 01.02.21 eller snarest muligt.

Vi modtager udfordrende og spændende henvisninger på borgere i alle målgrupper, primært efter Sundhedsloven 140, men også efter Serviceloven 86. Vi værdsætter det tværfaglige samarbejde, og er i tæt dialog med afdelingens fysioterapeuter og aktivitetsafdeling for i fællesskab at give vores borgere et veltilrettelagt og målrettet tilbud i vores dejlige rammer.
Sundhed og Træning består af en ambulant afdeling i Posthaven Grenå og Træningscenter Auning, en døgn genoptræningsafdeling med plads til 8 borgere, et aktivitetscenter hvert sted samt caféområde. Derudover har vi Sundhedsskolen og et udekørende rehabiliteringsteam i Grenå.

Som ergoterapeut i Sundhed og Træning vil dit primære arbejdssted være i Træningscenter Posthaven, hvor dine nærmeste kollegaer er 2 ergoterapeuter, 8 fysioterapeuter, aktivitetsafdelingen og en Terapeut koordinator. Vi er et godt team, der værdsætter det gode arbejdsmiljø, med en ordentlig omgangstone og et godt grin i frokostpausen. Vi er en afdeling i trivsel og udvikling, med masser af faglig sparring både internt, i monofaglige erfagrupper og med vores kolleger i Træningscenter Auning. I Auning er vi 2 ergoterapeuter, 11 fysioterapeuter, aktivitetsafdelingen og en terapeut koordinator. Vi samarbejder tæt med vores 2 neurofaglige koordinatorer og neuropsykologen.


Vi søger en ergoterapeut med erfaring og interesse for:

• Borgerens kognitive funktioner og problematikker
• Borgere med neurologiske problematikker
• Borgere med funktionelle lidelser
• Adl-vurderinger


Vi søger en kollega:

  • Der er fleksibel og kan navigere i en omskiftelig hverdag
  • Der kan arbejde selvstændigt, har gåpåmod og er nysgerrig
  • Der værdsætter og bidrager til det gode humoristiske arbejdsmiljø
  • Der har lyst til at indgå i en spændende faglig udvikling i både et mono- og tværfagligt fællesskab, med sparring, vidensdeling og erfaringsudveksling på tværs af faggrupper
  • Der besidder stærke samarbejdsevner og relations kompetencer til forløbet omkring borgeren
  • Der har en åbenhed for samarbejde med ergoterapeutstuderende i sit arbejde, som led i deres uddannelse
  • Vores opgaver løses primært på træningscenteret, men også i borgerens hjem, og det vil derfor være en fordel at du har egen bil.


Vores afdelinger arbejder ud fra Norddjurs kommunes værdier:

T O F U = TILLID – ORDENTLIGHED – FÆLLESSKAB – UDVIKLING

Løn og ansættelsesvilkår i.f.t. gældende overenskomst.
Hvis du er blevet nysgerrig på at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lene Søsted Sørensen tlf. 23 23 74 19 eller terapeut koordinator Janne Andersen tlf. 21 55 84 30.

Ansøgningsfrist: den 6. december 2020
Forventer samtaler: den 9. december 2020.


Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.


De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: https://www.norddjurs.dk/norddjurs/organisation-og-ledelse/organisations-og-ledelseskodeks
Send ansøgning Tilbage
  • Jobområde

    Social & Sundhed

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Varighed

    Fastansættelse

  • Ansøgningsfrist

    06-12-2020

  • Kontaktperson

    Lene Søsted Sørensen

  • Telefonnummer

    23 23 74 19