Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Kontraktstyringskonsulent til IT og Digitalisering i Norddjurs Kommune (1-årig projektansættelse)

Tilbage

Er du struktureret? Har du forståelse for IT-kontrakter og interesse for det samlede arbejde omkring IT-kontrakter og aftaler? Så har IT og Digitalisering i Norddjurs Kommune lige nu en spændende midlertidig stilling ledig.



Hvorfor skal du arbejde hos os?

IT og Digitalisering i Norddjurs Kommune er i gang med at ændre kommunens koncern-IT model. Der er derfor rig mulighed for at arbejde med mange forskellige opgaver i tilknytning til vores aftaler med eksterne leverandører af IT-systemer og services knyttet til koncern-IT. Du får mulighed for at have indflydelse på struktureringen af arbejdet med kontraktstyring.



Vi mangler:

En medarbejder, der kan være med til at forbedre det samlede overblik over kommunens kontrakter og aftaler på IT-området. Du skal samtidig understøtte organisationen ved indgåelse af databehandleraftaler samt tilsyn af disse aftaler. Derudover skal du kunne arbejde struktureret og kunne holde overblikket i større komplekse opgaver der ofte går på tværs i organisationen. Du skal også have en god juridisk forståelse for kontrakter og/eller være villig til at indgå i kompetenceudvikling på området. Vi søger en medarbejder som er handlekraftig, vedholdende og ikke mindst god til at kommunikere bredt.

Projektansættelsen er placeret i Digitalisering. Det er et team, der både arbejder med den digitale udvikling af Norddjurs Kommune, men det er også teamet, hvor bl.a. GDPR er forankret ved Norddjurs Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Som vores kontraktstyringskonsulent, vil du komme til at referere til teamleder for Digitalisering, men samtidig indgå i et netværk med ledere og medarbejdere i mange andre dele af organisationen.



Vi kan tilbyde dig:

Et særdeles spændende job med høj grad af selvstændighed, udstrakt behov for at skabe og løse opgaver i relation med andre samt mulighed for god personlig og faglig udvikling. Vi har et spændende og udfordrende arbejdsmiljø, hvor du får indflydelse på udviklingen og realiseringen af vores digitaliserings- og effektiviseringsstrategier. Vi er en uformel, social og engageret afdeling, der prioriterer samarbejde og helhedstænkning meget højt. Vi har et godt arbejdsmiljø med dygtige, hjælpsomme kolleger og mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse.


Dig og dine kompetencer:

Du skal trives i en omskiftelig hverdag, hvor det forventes, at du både kan levere den hurtige redegørelse og den dybere analyse.

Du kan fungere som rådgiver i forbindelse med indgåelse af IT-kontrakter, risikovurderinger mv., hvor du også skal være med til at skabe koblingen mellem den decentrale ledelse, systemadministratorer, medarbejdere, leverandører og vores egne tekniske IT-medarbejdere.



Dine faglige og personlige kompetencer:

  • Gerne en contract manager uddannelse eller tilsvarende kompetencer
  • Gerne erfaring med udarbejdelse af risikovurderinger
  • Kendskab til databeskyttelsesforordningens krav for risikostyring og databehandleraftaler vil også være fordelagtigt.
  • Resultat- og løsningsorienteret tilgang til opgaverne
  • Erfaring med kontraktstyring og gennemslagskraft
  • Evne til at kommunikere klart og enkelt både i skrift og tale
  • Udadvendt og i stand til at arbejde tværfagligt med evnen til at lytte til organisationens behov
  • Arbejde struktureret og tage ansvar for at realisere resultater
  • Kan hurtigt sætte dig ind i komplekse problemstillinger
  • Positiv indstilling og kan holde hovedet koldt ved mange samtidige og komplekse opgaver, der både kan være lange inddragende processer samtidig med opgaver med korte deadlines
  • Du har en humoristisk, hjælpsom og positiv tilgang til dine omgivelser

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er på 37 timer med flekstid og med tiltrædelse hurtigst muligt. Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse på 1 år, med mulighed for forlængelse.

Vil du vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte Kaare Christensen på
tlf:51 33 51 18.

Ansøgning med relevante bilag sendes, så den er modtaget senest 23. oktober 2020 kl. 12:00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 28. oktober 2020


Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.


De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: https://www.norddjurs.dk/norddjurs/organisation-og-ledelse/organisations-og-ledelseskodeks
Send ansøgning Tilbage
  • Jobområde

    IT & Kommunikation

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Varighed

    Midlertidig ansættelse

  • Ansøgningsfrist

    23-10-2020

  • Kontaktperson

    Kaare Christensen

  • Telefonnummer

    51 33 51 18