Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Nattevagt sosu-hjælper

Tilbage
Plejecenter Digterparken søger social- og sundhedsassistent/social- og sundhedshjælper til fast stilling i nattevagt.

Har du lyst til et spændende og udfordrende job som nattevagt på plejecenter beliggende i naturskønne omgivelser?

Digterparken er et plejecenter i udvikling, som det forventes du tager en aktiv del i. Vi prioriterer at møde beboerne med respekt og sætter en dyd i at arbejde rehabiliterende, så beboerne støttes til mest muligt selvstændighed.


Vi søger:

1 sosu-hjælper på 28 timer i nattevagt pr. 1.11.2020.

Som nattevagt i Digterparken vil du altid være sammen med en sygeplejerske og en social- og sundhedsassistent.

Vi kan tilbyde en arbejdsplads med godt arbejdsmiljø og engagerede kollegaer og ledere. Så brænder du for at indgå i et samarbejde med dygtige kollegaer, er det måske dig, vi søger.
Digterparken består af med 70 plejeboliger og 19 midlertidige pladser og er et plejecenter i 3 etager. I Digterparken arbejdes der tværfagligt og vi ønsker fortsat at optimere de faglige indsatser bl.a. via systematisk dokumentation. Du skal have stort fokus på den rehabiliterende tilgang samt lyst og evne til at udvikle og stimulere et aktivt og godt hverdagsliv for beboerne. Som medarbejder i Digterparken vil du i tæt samarbejde med teamet planlægge og udvikle indsatsen til gavn for den enkelte eller gruppe af beboere.



Vi tilbyder:

  • Indflydelse på egen arbejde
  • Et spændende, udviklende og udfordrende arbejde
  • Faglig sparring
  • En arbejdsplads, hvor vi prioriterer det gode humør
  • Et godt sammenhold i en travl hverdag
  • Et arbejdsmiljø i fokus med engagerede kollegaer og ledere, hvor vi tager hånd om hinanden
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.


Vi søger en kollega, som:

  • Kan trives med at opgaverne er i konstant forandring og en organisation i udvikling.
  • Er positiv og fleksibel
  • Er god til at planlægge og strukturere sit arbejde
  • Prioriterer høj faglighed og samarbejde
  • Kan lige at arbejde selvstændigt og tage ansvar


For yderligere oplysninger om stillingerne kan du kontakte konstitueret afdelingsleder Trine Powers: 89 59 28 80

Ansøgningsfrist d 27.9.2020.
Ansættelsessamtaler d. 29.9.2020


Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.


De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: https://www.norddjurs.dk/norddjurs/organisation-og-ledelse/organisations-og-ledelseskodeks
Send ansøgning Tilbage
  • Jobområde

    Social & Sundhed

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Varighed

    Fastansættelse

  • Ansøgningsfrist

    27-09-2020

  • Kontaktperson

    Lene Ballegaard

  • Telefonnummer

    89 59 28 82