Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Trivsel og Læring (PPR) i Norddjurs Kommune søger en erfaren psykolog til et barselsvikariat

Tilbage
Trivsel og Læring (PPR) i Norddjurs Kommune søger en erfaren psykolog til et barselsvikariat (cand.pæd.psych. eller cand.psych). Vikariatet er på 30 timer om ugen pr. 15. august 2020.

Vi arbejder for at skabe miljøer, hvor børn ses, lærer, trives, deltager og tør livet.
Sådan har vi formuleret vores kerneopgave – og det er netop dén, vi har brug for dig til at hjælpe os med at løse. Vi har et stærkt tværfagligt samarbejde med de øvrige faggrupper internt i afdelingen og arbejder tæt sammen med dagtilbud, skoler, forældre og relevante samarbejdspartnere, f.eks. psykiatrien, familieafdelingen og mange flere.

Afdelingen for Trivsel og Læring er en tværfaglig understøttende afdeling for skole- og dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Vi består ud over psykologer, af tale-høre konsulenter, fysioterapeuter, special- og familievejledere, specialpædagogiske vejledere, læsecenter og familieskole. Du bliver en del af et team på i alt 12 psykologer.
Som psykolog i Trivsel og Læring i Norddjurs kommune vil du blive en del af et stærkt fagligt fællesskab, der arbejder for at skabe inklusion i både almen- og specialområdet, at skabe kompetenceudvikling hos de fagprofessionelle i kommunens skoler og dagtilbud og at udvikle de bedste læringsmiljøer for alle børn i Norddjurs Kommune.

Arbejdet som psykolog i PPR kalder på mange forskellige psykologfaglige kompetencer, og vi er altid i gang med at udvikle og forbedre vores faglighed og kompetencer.

Vores forventninger til dig:

  • Du vægter psykologfagligheden højt og er villig til fortsat udvikling heraf
  • Du er interesseret i at arbejde i en politisk styret organisation med gældende lovgivninger
  • Du kan prioritere i arbejdsopgaver og kan lide at have travlt
  • Du kan arbejde og samarbejde på alle organisatoriske niveauer
  • Du har fokus på den forebyggende og foregribende indsats
  • Du kan skabe positive relationer til de mennesker, du møder i dit arbejde
  • Du har gerne erfaring fra PPR


Vi tilbyder:

  • Fleksibilitet og mulighed for at arbejde hjemmefra
  • En arbejdsplads i fortsat udvikling
  • Gode kolleger, der møder hinanden med tillid, ærlighed og respekt
  • Kollegial supervision
  • Et velfungerende tværfagligt samarbejde
  • Varierede arbejdsopgaver. Du vil både arbejde direkte med individuelle børn (testning og udredning), som psykologfaglig konsulent (netværksmøder, planlægning af processer), med observation og gruppeindsatser, supervision og konsultation med både kolleger og fagligt personale.

Løn- og ansættelsesvilkår
Iht. gældende overenskomst.

Tjenestestedet er Glesborg Bygade 1, 8585 Glesborg. Der vil være aktiviteter i hele Norddjurs Kommune. Organisatorisk hører Trivsel og Læring til under skole- og dagtilbudsområdet, velfærdsforvaltningen, Norddjurs Kommune. Nærmeste leder er Mette Lubek.

Ansættelsesprocedure
Ansøgning, CV og relevante bilag uploades via Emply
Ansøgningsfrist: 12. juni 2020
Samtaler: 26. juni 2020.
Ansættelsesstart: 15. august 2020

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af Trivsel og Læring, Mette Lubek på telefon 20 37 95 55
Du kan læse mere om Trivsel og Læring på Norddjurs Kommunes hjemmeside.
Vi ser frem til at læse din ansøgning.



Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.


De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: https://www.norddjurs.dk/norddjurs/organisation-og-ledelse/organisations-og-ledelseskodeks
Send ansøgning Tilbage
  • Jobområde

    Undervisning, Børn & Unge

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Varighed

    Vikariat

  • Ansøgningsfrist

    12-06-2020

  • Kontaktperson

    Mette Lubek

  • Telefonnummer

    20 37 95 55