Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Norddjurs kommune søger socialrådgivere til Børne – familieafdelingen, Handicap

Tilbage
Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune har besluttet at styrke indsatsen i kommunens Børne-familieafdeling, derfor søges ny kollega til vores handicapafdeling

Der er tale om en fast stilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer der ønskes besat snarest muligt eller senest 1. maj 2020.

Der søges en socialrådgiver med bred erfaring fra arbejdet med komplekse børne- familiesager med særlig vægt målgruppen af børn og unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne.

Der er ca. 40 medarbejdere i den samlede Myndigheds afdeling, medarbejderne er fordelt i grupper, der arbejder med henholdsvis børne- familiesager, familier med børn med handicap, unge og voksne udsatte, voksen handicap, psykiatri, integrationssager samt plejefamilieområdet.

Handicapgruppen er opdelt i to grupper, hvor stillingen er i den gruppe, som varetager sagsbehandling i henhold til Lov om Social Service kap. 11 samt de handicapkompenserende ydelser i henhold til SEL 11, 44 og 32. Den anden gruppe varetager sagsbehandling af SEL 41 og 42. Handicapgruppen er samlet i administrationsbygningen i Glesborg sammen med Børn – familieafdelingen.

Vi søger en kollega som:

  • Har gode samarbejdsevner
  • Arbejder struktureret og samtidig kan holde mange bolde i luften
  • Formår at skabe et tillidsfuldt samarbejde med forældre til børn og unge med nedsat funktionsniveau, og som kan møde forældre og børn på en respektfuld måde
  • Hviler i rollen som myndighedsrådgiver
  • Kan tage ansvar for egen opgavetilrettelæggelse, er åben for og kan give feedback i gruppen
  • Vægter og aktivt deltager i gruppens faglige rum
  • Har kendskab til og helst erfaring med Servicelovens bestemmelser fra tidligere job eller praktik

Vores arbejdsopgaver:

  • Iværksættelse og opfølgning på foranstaltninger og tilbud i henhold til Lov om socialservice
  • Tværfagligt samarbejde
  • Udarbejdelse af handleplaner
  • Undersøgelse af støttebehov herunder brug af udredningsværktøjet samt 50 skema til børn og unge med funktionsnedsættelse
  • Råd og vejledning til familier med et barn eller en ung med handicap

Vi er en velfungerende gruppe med høj grad af faglighed, højt til loftet og hvor fællesskab, trivsel og godt humør prioriteres højt. Vi har faglig sparring/sags-supervision ved ekstern konsulent med mulighed for individuel supervision.

Arbejdstiden er omfattet af flextid og bygger på en kultur præget af gensidig tillid. Der er mulighed for, at man efter aftale, lejlighedsvist kan arbejde hjemmefra.

Stillingen er omfattet af bestemmelserne om Ny-Løn, hvorfor lønindplaceringen sker efter forhandling med den relevante faglige organisation.

Yderligere oplysninger om stillingen gives gerne ved henvendelse til:
Koordinator Tinne Poulsen tlf. 89 59 31 42 eller
Socialrådgiver Christine Hertel, tlf. 89 59 31 36


Ansøgningsfrist: torsdag d. 5. marts 2020.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 17. marts 2020.


Send ansøgning Tilbage
  • Jobområde

    Administration & Sagsbehandling

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Varighed

    Fastansættelse

  • Ansøgningsfrist

    05-03-2020

  • Kontaktperson

    Tinne Poulsen

  • Telefonnummer

    89 59 31 42