Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Social- og sundhedsassistenter til faste stillinger på Plejecenter Violskrænten og Grønnegården

Tilbage
Engageret og faglig kompetente social- og sundhedsassistenter søges til faste stillinger som aftenvagt på Plejecenter Violskrænten og Grønnegården.

Vi søger 2 social- og sundhedsassistenter til faste stillinger på 30 timer/uge med ansættelse den 1. marts 2020 eller snarest muligt.

På plejecenter Violskrænten og Grønnegården har vi fokus på udvikling af plejen ud fra en rehabiliterende tilgang med udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker og behov. Du vil bliver tilknyttet en bo-enhed i et af de 3 HUSE, og sammen med de tværfaglige kolleger er den primære opgave at varetage helhedsplejen til plejecenterets beboere og skabe et godt hverdagsliv i samarbejde med beboerne.
Som social – og sundhedsassistent vil din specifikke opgave blive at varetage plejen til de mest komplekse borgere i tæt samarbejde med dine øvrige kollegaer.

Vi samarbejder med Lægefællesskabet, som kommer fast på plejecenteret 2 gange om ugen. Din opgave vil her bestå i at følge op i samarbejde med Plejecenterets centersygeplejersker. Lægefællesskabet underviser assistent- og sygeplejegruppen 2 gange om året.

Det forventes, at du:
  • er fagligt kompetent
  • er engageret og kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • kan arbejde tværfagligt med fokus på og udgangspunkt i beboernes behov
  • er positiv, stabil og tager ansvar for dine opgaver
  • kan arbejde selvstændigt og er motiveret for at videreudvikle egne og andres kompetencer
  • kan arbejde ud fra bl.a. kvalitetsstandarder, instrukser og procedure
Plejecenter Violskrænten og Grønnegården er et stort, moderne og veletableret plejecenter, hvor faglighed og kvalitet vægtes højt. Plejecenteret er fordelt på 2 adresser og opdelt i 3 HUSE med i alt 126 plejeboliger. De 126 beboere er fordelt i 9 boenheder.

Vi tilbyder:
  • en arbejdsplads i konstant udvikling, hvor der er plads til kreativitet og gode ideer
  • en arbejdsplads, hvor vi vægter trivsel og arbejdsglæde
  • mulighed for introduktionsprogram og mentorordning ved sygeplejerske eller social – og sundhedsassistent i den første måned af din ansættelse.
Stillingerne er i aftenvagt med weekend arbejde hver 2 weekend.

Ansøgningsfrist er den 24. februar og samtalerne forventes afholdt umiddelbart derefter.

Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte:
afdelingsleder Helle Schmidt Kjeldgaard på tlf. 40 12 37 93 eller plejecenterleder Anette Eriksen på tlf. 30 56 43 88 på hverdage mellem kl. 8 og 15.

Du kan ligeledes finde oplysninger på vores hjemmeside www.violskraenten.norddjurs.dk.

Send ansøgning Tilbage
  • Jobområde

    Social & Sundhed

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Varighed

    Fastansættelse

  • Ansøgningsfrist

    24-02-2020

  • Kontaktperson

    Helle Schmidt Kjeldgaard

  • Telefonnummer

    40 12 37 93