Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Social- og sundhedsassistenter søges til afsnit for senhjerneskade i Grenaa

Tilbage
Plejecenter Violskrænten og Grønnegården i Grenå er et attraktivt og moderne plejecenter. Her trives beboerne igennem den gode hverdag, hvor de er aktive i eget liv.

Vi opnormerer i vores afsnit hvor vi har 14 hjerneskadepladser og søger:

3 social- og sundhedsassistenter i dagvagt
1 social- og sundhedsassistent i aftenvagt
1 social- og sundhedsassistent i nattevagt til plejecentret

Plejecenter Violskrænten og Grønnegården er et stort og veletableret plejecenter på 2 adresser lige over for hinanden og beliggende i Grenå midtby. Vi har 126 beboere fordelt på 3 huse, kaldet Hus 1, Hus 2 og Hus 3. I hvert Hus er der 3 bo-enheder. Bo-enhed D - hjerneskadepladser er beliggende i Hus 2, i stueetagen.
Bo -enhed D har plads til 14 beboere, der alle har komplekse sundhedsfaglige problemstillinger, som følge af senhjerneskader. Der er i bo -enheden tilknyttet dybt engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, der hver dag sætter beboeren i centrum ud fra en neuropædagogisk og rehabiliterende tilgang til plejen.
Vi arbejder ud fra kontaktpersonsprincippet, hvorfor du vil blive kontaktperson for udvalgte beboere. Vi har løbende fokus på udvikling af plejen ud fra en neuropædagogisk og rehabiliterende tilgang med udgangspunkt i den enkelte beboer.

Vi søger social- og sundhedsassistenter som har lyst og interesse for at udvikle sig inden for fagområdet. Der vil være mulighed for 37 timer i dagvagt, eller timetal efter ønske med weekendvagt hver 3. weekend.
Stillingen i aften – og nattevagt er med arbejde hver anden weekend.
Der vil være mulighed for at få opgaven som vejleder for SOSU uddannelserne.

Vi arbejder med implementering af ny viden, retningslinjer, kvalitetsstandarder og patientsikkerhed. Du får mulighed for at indgå i et tværprofessionelt samarbejde, da vi har både SSA, SSH, sygeplejersker, terapeuter, pædagoger samt ernæringsassistent i bo-enheden. Derudover er vi et uddannelsessted for både SSA, SSH elever og sygeplejestuderende.


Vi søger kollegaer, der

  • Er stabil og tager ansvar for sine opgaver.
  • Kan arbejde tværfagligt med fokus på beboernes behov.
  • Arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang.
  • Er aktivt videns søgende og reflekterende i egen og andres praksis.
  • Kan arbejde ud fra bl.a. kvalitetsstandarder og kliniske retningslinjer/procedurer.
  • Efter delegering kan indgå i kompleks sygepleje.
  • Er god til at skabe overblik og kan strukturere og prioritere arbejdsopgaver.
  • Har et godt klinisk blik og dermed selvstændigt og sikkert kan varetage den grundlæggende sygepleje.


Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads, hvor vi vægter trivsel og arbejdsglæde.
  • Engagerede og dygtige kollegaer.
  • Mulighed for mentorordning
  • Sparring i forhold til individuel karriereudvikling.
  • Faglig og personlig udvikling både individuelt og i teamet.
  • God introduktion og uddannelse indenfor neuropædagogisk.
  • Et afvekslende job med faglige udfordringer.

Løn efter overenskomst og der er funktionsløn i henhold til lokalaftale med FOA.
For yderligere oplysninger om stillingen kontakt sygeplejerske Laura Claesson på tlf. 89 59 44 47 eller plejecenterleder Anette Eriksen på tlf. 30 56 43 88

Ansøgningsfrist fredag den 24. januar 2020
Samtaler afholdes onsdag den 29. januar 2020



Send ansøgning Tilbage
  • Jobområde

    Social & Sundhed

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Varighed

    Fastansættelse

  • Ansøgningsfrist

    24-01-2020

  • Kontaktperson

    Anette Eriksen

  • Telefonnummer

    30 56 43 88