Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Faglig koordinator søges til Jobcentret i Norddjurs Kommune

Tilbage

Vi går nye veje på arbejdsmarkedsområdet - vil du være med? 

Vi søger en ny faglig koordinator med interesse og erfaring inden for Arbejdsmarkedsområdet og ikke mindst de borgere der er længst væk fra arbejdsmarkedet.
Du kommer til at indgå i et afdeling, hvor sparring, egen kompetence, resultater og faglighed vægtes højt.


Om os

Vi arbejder for, at borgerne kan bidrage på arbejdsmarkedet med deres ressourcer. I en organisering, hvor det er hjælpen til borgerne, der er det styrende, har vi nedbrudt siloerne og arbejder som en samlet enhed. At borgerne kommer i job og uddannelse, og at virksomhederne får adgang til arbejdskraft ser vi som to ligeværdige mål.

Vi ved, at samarbejde på tværs skaber de bedste resultater. Derfor går vi ind og ud hos hinanden og sparrer gensidigt, uanset hvilken ydelse vi arbejder med. Vi ved, at beslutninger om tilbud og indsatser skal tages her og nu, hvis de skal have den bedste effekt. Derfor har vi nedbrudt hierarkierne og hos os kan medarbejderne træffe afgørelser om tilbudskøb, indstille til rehabiliteringsteam og lignende uden at spørge om lov.

Det kræver, at vi er gode fagprofessionelle, at vi er nysgerrige, og at vi er åbne for læring. Det arbejder ledelse og medarbejdere sammen om at skabe rammerne for, sammen med gode og tætte samarbejdspartnere i og uden for kommunen.

Vi har en direkte og uformel omgangstone, vi værdsætter faglig stolthed og ansvarsfølelse over for det arbejde, vi udfører.


Om jobbet:

I Arbejdsmarkedsafdelingen i Norddjurs har vi som et af vores fokusområder, at blive endnu bedre til at hjælpe borgere på kanten af Arbejdsmarkedet – Borgere hvor der både er brug for en beskæftigelsesrettet, sundhedsmæssig og social indsats. Vi ønsker at styrke det tværfaglige samarbejde, herunder helhedssynet på og koordineringen af den enkelte borgers indsats i Kommunen. Vi har allerede et hold af selvstændigt arbejdende og fagligt meget dygtige sagsbehandlere, men vi mangler en faglig koordinator til understøtte dem i hverdagen og til sammen med ledelsen at sikre og udvikle det høje niveau i opgaveløsningen.


Dine opgave som faglig koordinator vil blandt andet indebære

  • At videregive nyt lovstof til teamet 

  • At være opsøgende og ajourført inden for ny information på fagområde

  • Tæt samarbejde med rådgiverne i særligt kompliceret sager

  • Kvalitetssikre klagesager

  • Sagsgennemgang og ledelsestilsyn

  • Understøtte implementeringen af nye tiltag i afdelingen

  • Mødeleder på faglige sparringsmøder og teammøder

  • Samarbejde på tværs med social- og sundhedsområderne

  • Fagligt at understøtte Sagsbehandlerne, så kerneopgaven bliver løst på bedst mulig måde


Vi forventer, at du

  • Befinder dig godt i funktionen mellem kollegaer og leder

  • Har en god skriftlighed

  • Er driftssikker, men også idéskabende og ikke er bleg for at tage initiativ

  • Er robust og kan have travlt uden at miste overblikket - selv i pressede situationer og korte deadlines

  • Har gode empatiske evner og erfaring med at give kollegial faglig feedback og sparring

  • Er engageret og har erfaring fra lignende stilling og erfaring som sagsbehandler eller tilsvarende

  • Er vedholdende og evner at fastholde dit synspunkt, også hvis det møder modstand, på en måde der indbyder til løsning og ikke konflikt

  • Syntes det er vigtigere at tage udgangspunkt i borgerens situation, end i stive processer og stive grænser

  • Er uddannet socialrådgiver eller mindst har tilsvarende kompetencer

  • Har indgående kendskab til beskæftigelseslovgivningen og et vist kendskab til servicelovens voksenparagraffer.


Vi tilbyder:

  • Et godt arbejdsmiljø og en åben og uformel omgangstone

  • Introduktion og oplæring

  • Faglig sparring og faglig udvikling

  • Fleksibel arbejdstid

  • Et miljø hvor adgangen til andre fagligheder er ukompliceret, og hvor vi alle kan bidrage til en samlet indsats for den enkelte borger

  • Høj grad af frihed og selvstændighed

  • Gode og engagerede kolleger

  • En arbejdsplads, hvor vi ønsker at gøre en forskel for borgere i Norddjurs Kommune


Løn og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse hurtigst mulig, men det er vigtigt for os at ansætte den rette – så vi venter gerne.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Norddjurs Kommune ønsker at afspejle det omgivende samfund i sammensætningen af medarbejdere og opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion, eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 26. januar 2020
Samtaler forventes afholdt den 30. januar 2020


Yderligere oplysninger

Hvis du ønskes yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef i Arbejdsmarkedsafdelingen Martin Bengtson på tlf.: 30 50 07 25




Send ansøgning Tilbage
  • Jobområde

    Administration & Sagsbehandling

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Varighed

    Fastansættelse

  • Ansøgningsfrist

    26-01-2020

  • Kontaktperson

    Martin Bengtson

  • Telefonnummer

    30 50 07 25