Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Pædagog til Skovstjernen

Tilbage
Pædagog søges til et spændende bosted for udviklingshæmmede voksne.
Den ledige stilling er tidsbegrænset og udløber 31. august 2020.

Bostedet Skovstjernen søger en pædagog med stærkt fokus på at sikre borgerens deltagelse i eget liv, og med fokus på en målrettet pædagogisk tilgang, der sikrer fokuserede og effektive indsatser til gavn for borgernes sundhed, trivsel og udvikling.

Trives du med at sætte borgeren i centrum for dit arbejde? Er du ambitiøs på egne og borgernes vegne? Har du erfaring med at skabe struktur og forudsigelighed for voksne borgere med udviklingshæmning? Og ønsker du at arbejde med at udvikle et botilbud? Så er du måske den vi søger.

Botilbuddet Skovstjernen i Grenå søger en ambitiøs og faglig stærk pædagog, der gerne vil være med til at udvikle et botilbud, der skaber rammen for en tryg og stabil hverdag for borgerne, hvor de kan indgå i meningsfulde fællesskaber.


Du kan forvente:

  • Et ambitiøst og åbent ledelsesteam, der har fokus på at sikre samarbejde og udvikling
  • Kreative kollegaer, der gerne vil arbejde på tværs med projekter og udviklingstiltag
  • Dynamiske kollegaer og ledelse, der samarbejder ud fra værdier som åbenhed og dialog
  • En organisation, der vægter faglighed, engagement og kvalitet, som blandt andet gør at vi er i gang med at implementere KRAP
  • En arbejdsplads, hvor du i høj grad kan være med til at udvikle organisationen og sætte præg på den faglige indsats


Om Skovstjernen

Skovstjernen er et botilbud til 40 fysisk og psykisk udviklingshæmmede borgere med behov for særlig støtte i hverdagslivet. Skovstjernen er opdelt i 6 huse med ca.6-10 borgere i hvert hus. Der er 40 fastansatte, som hver især arbejder i teams og på tværs af husene. På Skovstjernen har vi borgere med forskellige forudsætninger og handicaps, men alle har behov for et stabilt, trygt og aktivt hverdagsliv, hvilket du vil have stor indflydelse på at skabe.

Skovstjernen er aktuelt i gang med en proces med at skabe et solidt fundament for at sikre faglig udvikling og stabilitet for vores borgere. Det bliver en spændende tid med udvikling af nye tiltag og strukturer, herunder at sikre en højere grad af inddragelse af både borgere, pårørende og samarbejdspartnere. Endvidere skal der arbejdes på at sikre faglige og strukturerende drøftelser omkring enkelte borgere, og deres ressourcer og udfordringer, som kan danne grundlag for de enkelte teams fælles forståelse og handling i forhold til den enkelte borger eller fællesskabet i husene.


Vi forventer, at du:

  • Ser muligheder frem for begrænsninger
  • Arbejder anerkendende og konfliktnedtrappende
  • Vægter opgaveløsning og den målrettede indsats i udviklingen af borgerne
  • Ser samarbejde på tværs af faggrupper som en styrke
  • Er orienteret mod, hvordan Skovstjernen og dennes borger kan spille en aktiv del i lokalsamfundets aktiviteter
  • Er åben og opsøgende på nye pædagogiske metoder
  • Formår at sætte en pædagogisk retning i teamet, der medvirker til borgernes sundhed, trivsel og udvikling
  • Det vil være en fordel med viden eller erfaring i metoden KRAP, men intet krav
  • Har erfaring med specialpædagogisk arbejde og metoder i forhold til voksne udviklingshæmmede
  • Er uddannet pædagog

Arbejdstid: 32 timer/ugentlig med skiftende dag- og aftenvagter, samt weekendarbejde hver 2. weekend.
Ansøgningsfrist er d. 16. december 2019.
Samtaler afholdes fredag d. 20. december 2019.
Stillingen tiltrædes hurtigst muligt eller senest d. 1. februar 2019.
Løn efter gældende overenskomst.

Spørgsmål til stillingen kan stilles til afdelingsleder Ninna Rieck Sørensen tlf.nr.: 20 14 29 98.


Send ansøgning Tilbage
  • Jobområde

    Handicap & Psykiatri

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Varighed

    Midlertidig ansættelse

  • Ansøgningsfrist

    16-12-2019

  • Kontaktperson

    Ninna Rieck Sørensen

  • Telefonnummer

    20 14 29 98