Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Pædagog med flair for pædagogisk struktur og målstyring søges til voksen-handicap

Tilbage
Vi søger en pædagog med stærke faglige kompetencer indenfor autismepædagogikken. Vores kandidat har fokus på borgerens ressourcer og på at gøre borgeren til en aktiv aktør i eget liv.

Er du god til at holde fokus på opgaven? Er du omstillingsparat og effektiv med sans for planlægning? Arbejder du målorienteret og med borgerens udvikling for øje? Så er du måske den vi søger.

Om jobbet
Du vil være den faste pædagog i aktivitetsgruppe 1, hvor du indgår i et team med en sundhedsfaglig kollega. Som pædagog skal du sætte den pædagogiske retning for gruppen og mestre at inddrage din teamkollega i dine refleksioner og løsninger. Aktivitetsgruppe 1 består af en gruppe voksne borgere med forskellig handicaps og behov. Som pædagog skal du kunne analysere den enkelte borgers kompetencer og udfordringer og inddrage disse i opbygningen af gruppens dagligdag og struktur. Da der i gruppen er en del borgere indenfor autismespektret, vil det være en fordel at have en god erfaring med dette område.

Du kan forvente:
  • Et ambitiøst og åbent ledelsesteam, der har fokus på samskabelse og udvikling
  • Kreative kollegaer, der gerne vil arbejde på tværs med projekter og udviklingstiltag
  • Dynamiske kollegaer og ledelse, der samarbejder ud fra værdier som åbenhed og dialog.
  • En organisation, der sætter opgaven og arbejdsfællesskabet i fokus
  • En arbejdsplads, hvor du i høj grad kan være med til at udvikle organisationen
Om Nærheden
Nærheden er et aktivitet og beskæftigelsestilbud for borgere med fysisk og psykisk udviklingshæmning. Vi arbejder fordelt på forskellige teams, hvor borgerne er inddelt efter interesser og kompetencer. Du vil blive en del af en arbejdsplads med 22 ansatte, alle med alsidige uddannelses-og erfaringsbaggrunde. Pt. har vi 90 borgere indskrevet, der hver især har brug for støtte af forskellig karakter. Vi arbejder ud fra en målorienteret tilgang, hvor vi bruger mål til at evaluere effekten af vores indsats. Nærheden befinder sig i en omstillingsfase, hvor flere nye ansætte, sammen med erfarne kræfter tegner en afdeling i udvikling og med lyst til at prøve nye innovative løsninger af.

Nærheden er en del af område Grenå, der også består af særlig tilrettelagt uddannelse (STU Norddjurs), Bostøtte (Ålunden) og botilbud (Skovstjernen og Ålunden). Området er fælles ledet, hvilket bl.a. betyder at ressourcer og opgaver løses og tænkes på tværs af afdelinger.

Vi forventer, at du:
  • Er dynamisk i din tankegang til arbejdsopgaverne og går ikke af vejen for plejeopgaver
  • Arbejder anerkendende og konfliktnedtrappende
  • Vægter opgaveløsning og den målrettede indsats i udviklingen af borgerne
  • Er ambitiøs og struktureret i dit arbejde
  • Formår at sætte en pædagogisk retning i teamet, der medvirker til borgernes udvikling og trivsel.
  • Har erfaring med specialpædagogiske metoder i forhold til voksne udviklingshæmmede. Gerne med en erfaring inden for autisme området.

Arbejdstid: 37 timer/ugentlig
Ansøgningsfrist er d. 23. september 2019.

Du kan forvente samtaler i uge 39

Stillingen tiltrædes d. 1. november 2019 eller hurtigst muligt derefter.

Løn efter gældende overenskomst.

Evt. spørgsmål til stillingen kan stilles til Afdelingsleder Niels Astrup Millard tlf.: 23 99 31 eller Aftaleholder Anders Fehr Rask tlf.: 24 79 92 84.



Send ansøgning Tilbage
  • Jobområde

    Handicap, Psykiatri, Social & Sundhed

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Varighed

    Fastansættelse

  • Ansøgningsfrist

    23-09-2019

  • Kontaktperson

    Anders Fehr Rask

  • Telefonnummer

    24 79 92 84