Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Socialpsykiatrien i Norddjurs Kommune søger sygeplejerske

Tilbage
Bofællesskabet Dolmer Have søger en sygeplejerske med tiltrædelse hurtigst muligt. Stillingen er på 37 timer i skiftende vagter, samt hver 3. weekend.

Har du lyst til et spændende og udfordrende arbejde med bl.a. at sikre kontinuitet, kvalitet og fokus inden for de sundhedsfaglige opgaver i Socialpsykiatrien skal du søge stillingen som sygeplejerske i Dolmer Have. I stillingen er en af opgaverne, at varetage funktionen som sundhedsfaglig koordinator. Du får blandt andet til opgave at gennemføre implementeringen af FSIII (fælles sprog III), samt sikre en høj kvalitet i den sundhedsfaglige dokumentation og koordinere den samlede indsats omkring den enkelte borgers helbredstilstand i samarbejde med stedets andre sundhedsfaglige kolleger.

Socialpsykiatri Norddjurs er også praktiksted for sygeplejestuderende, og du vil skulle varetage den kliniske vejlederfunktion. Hvis ikke du har relevant uddannelse til denne funktion, vil vi gerne at du tager denne uddannelse.

Kort om Dolmer Have:
Dolmer Have er et bofællesskabstilbud med døgndækning, og ydelser efter Servicelovens 85. Bofællesskabets målgruppe er 20 personer med svære psykiske problemstillinger og/eller dobbeltdiagnoser som bor i egen bolig. I tillæg har vi to midlertidige boliger efter serviceloven 107.
Vi yder socialpædagogisk støtte, vejledning og hjælp til udvikling af færdigheder. Vi har fokus på, at motivere borgerne til, at føre et for dem så meningsfyldt og aktivt liv som muligt, herunder at bevare, forbedre og udvikle psykiske, fysiske og sociale funktioner. 
Vores primære arbejdsmetode er SFT (Social færdighedstræning), som er en pædagogisk metode til udvikling og fastholdelse af sociale færdigheder.
Personalet er tværfagligt sammensat og vi er uddannelsesplads for pædagogstuderende, Social- og sundhedsassistenter samt sygeplejestuderende.

Vi ønsker at du:
  • Har erfaring med dokumentation og IT f.eks. FMK, KMD Nexus
  • Har gode formidlings- og kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt
  • Kan tage selvstændigt ansvar
  • Kan være en del af samt bidrage til et godt og positivt arbejdsmiljø, hvor der er plads til humor
  • Kan engagere dig fagligt og vil være med til at give fagligheden et løft
  • Kan arbejde anerkendende og være tydelig i kontakten med borgeren
  • Har interesse for, at arbejde med borgere med psykosociale problemstillinger
  • Har viden og erfaring inden for psykiatri- og misbrugsområdet
Vi tilbyder:
  • Et fagligt kompetent og engageret team
  • Plads til refleksion
  • Ekstern supervisor  
  • Faglig udveksling af holdninger, dilemmaer og etik
  • En spændende og dynamisk arbejdsplads som godt kan li' at gå foran i den faglige udvikling
  • En god introduktion til stedet og fagområdet
Vi ser gerne at du:
  • Har kørekort
Forud for endelig ansættelse tages der referencer efter aftale, og der indhentes straffeattest.

Lønforhold:
Løn efter overenskomst

Kontaktperson:
Afdelingsleder Carsten Koust Pedersen
Telefon: 21 29 46 69 
Ansøgningsfrist: 8 september 2019
Der vil være samtaler onsdag den 11 september på Sønderport 6, 1 sal, 8500 Grenå.

Socialpsykiatri Norddjurs varetager den sociale indsats for borgere med psykiske lidelser i Norddjurs kommune. Området har ca. 70 ansatte fordelt på ti tilbud i hele kommunen, herunder også Neuropædagogisk team og Rusmiddelcenter Norddjurs


Send ansøgning Tilbage
  • Jobområde

    Handicap, Psykiatri, Social & Sundhed

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Varighed

    Fastansættelse

  • Ansøgningsfrist

    08-09-2019

  • Kontaktperson

    Carsten Koust Pedersen

  • Telefonnummer

    21 29 46 69