Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Ergoterapeut søges til Område Ørsted, Auning og Allingåbro

Tilbage
Leder du efter en arbejdsplads, hvor der er brug for din brede ergoterapeutiske viden og fagpersonlige kompetencer?
Er du klar til at arbejde teamorienteret og tværfagligt sammen med pædagoger, social- og sundhedshjælpere/assistenter, sygeplejersker og omsorgsmedhjælpere?

Leder du efter en stilling, hvor dine monofaglige kompetencer kommer i spil og hvor du vil blive en del af et tværfagligt kompetencecenter?

Så er Område Ørsted, Auning og Allingåbro en arbejdsplads, du skal sende din ansøgning til.
Vi opprioriterer fokus på den tværfaglige del i det pædagogiske arbejde, og vil gerne have ansøgninger fra engagerede, fysiske og psykiske stabile ergoterapeuter.

Område Ørsted, Auning og Allingåbro består af 5 bosteder og 3 beskæftigelsestilbud for voksne med varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsevne i alderen 18-70+
Borgerens ret til selvbestemmelse er i fokus, og vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, nænsom læring og professionel kærlighed, ud fra principperne i Gentle Teaching. Vi anvender neuropædagogisk viden, social-motorik, elementer fra Det Kan Nytte og KRAP metoden. Vi er i gang med at udvikle et tværfagligt kompetencecenter, som vores kommende ergoterapeut bliver en del af.

Arbejdspladsen er i en forandringsproces, hvilket blandt andet betyder, at vi i personalegruppen gør op med vaner, kommunikationsmåder og fokuserer på kerneopgaven. Som i enhver forandringsproces reagerer medarbejdere forskelligt, nogle er klar på forandring, andre vil gerne holde fast i rutiner. Vi arbejder procesorienteret og med klar, tydelig og direkte ledelse holder vi den nye kurs. Vi har som dine kommende kolleger en forventning om, at du kan anvende dine ergoterapeutfaglige kompetencer og erfaring, er god til at rådgive, vejlede og undervise.

Arbejdsopgaverne vil primært være tilknyttet Område Auning og Allingåbro, men opgaver i Område Ørsted må påregnes. Du vil indgå i vores team af ergoterapeuter.

Du skal have en særlig interesse i at arbejde inden for voksenområdet. Du skal have lyst til at arbejde med voksne med forskellige og varige funktionsnedsættelser.

Vi forventer af ansøgere, at de er parate til at lade deres egne faglige og personlige kompetencer udfordre til gavn for målgruppen.

Kompetencer:
  • er uddannet ergoterapeut
  • har erfaring med eller lyst til at arbejde med voksne med varigt nedsat funktionsevne
  • har evner og lyst til at arbejde med vejledning og rådgivning af pædagogisk personale, pårørende og andre interessenter
  • er bevidst om egne kompetencer og kan arbejde målrettet, selvstændigt og fleksibelt
  • har lyst til at indgå i tværfaglige teams både lokalt og på tværs i Norddjurs Kommune
  • har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • har erfaring med tilrettelæggelse af grov-, fin- og sansemotoriske aktiviteter
  • erfaring med at udføre undersøgelse og observation af borgerens aktivitetsproblematikker, udviklingspotentialer, sansemotoriske kompetencer, sansebearbejdning og udførsel af daglige færdigheder.
Ansøgere med viden om Morales samt Sensory Profile er at foretrække.

Arbejdsindhold:
  • være en del af det daglige arbejde med borgerne
  • være indstillet på skiftende arbejdstider - herunder arbejde hver anden weekend samt på helligdage.
  • observation og vurdering af borgerens funktionsniveau med henblik på at tilrettelægge meningsfulde aktiviteter, der fremmer borgerens udvikling
  • optimere borgerens muligheder for deltagelse i ønskede og nødvendige aktiviteter med udgangspunkt i samspillet mellem borger, aktivitet og omgivelser
  • rådgivning, vejledning og undervisning af det pædagogiske og sundhedsfaglige personale
  • i samarbejde med kolleger vejlede omkring brug og justering af hjælpemidler og forflytninger
Vi forventer, at du:
  • sætter borgerne i centrum, har fokus på samspil og relation og kan lide at gøre en positiv forskel i borgernes liv
  • er initiativrig, reflekterende, fagligt bevidst og har forståelse for borgerens livshistorie
  • er imødekommende, klar og direkte i sin kommunikation, anerkendende og ansvarlig
  • kan bevare roen i pressede situationer, er psykisk stabil, har humor og overblik
  • kan stå på egne ben i en forandringsproces og er fleksibel
  • nyder at være fysisk aktiv, sammen med borgerne
  • har interesse for projekter/udviklingsarbejde, efter- og videreuddannelse
  • kan formulere dig skriftligt og mundtligt
  • har gode samarbejdsevner og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • tager ansvar og er stabil.
  • reflekterer over din praksis
  • er rummelig, tydelig og empatisk
  • Har kendskab til - og kan bruge IT
  • Har kørekort
  • Vil medvirke til at udvikle arbejdspladsen i samarbejde med borgere, pårørende, kolleger og leder
Vi tilbyder:
  • Engagerede kollegaer og et flerfagligt samarbejde
  • Et arbejdsmiljø hvor vi arbejder målrettet med fagligheden samlet og individuelt
  • Et arbejde der er lærerigt, udfordrende og under konstant udvikling
  • Deltagelse i temadage, supervision, mindfulness kurser o.l.
  • Løn efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål eller andet du ønsker at drøfte, er du velkommen til at kontakte leder Annette Bro Rask-Vestergaard på telefon 23 74 29 58
Vi ser frem til at høre fra dig og læse din ansøgning.

Ansøgningsfrist 22. august 2019. Du skal påregne at deltage i 2 ansættelsessamtaler, som afholdes i dagene 26. og 30. august 2019.

Send ansøgning Tilbage
  • Jobområde

    Handicap, Psykiatri, Social & Sundhed

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Varighed

    Fastansættelse

  • Ansøgningsfrist

    22-08-2019

  • Kontaktperson

    Annette Bro Rask-Vestergaard

  • Telefonnummer

    23742958