Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Pædagoger søges

Tilbage
Pædagoger til Område Ørsted/ Auning og Allingåbro
Timeantal: 30-37 timer
Tiltrædelse: snarest eller senest 1. oktober.

Leder du efter en arbejdsplads hvor der er brug for din viden og fag-personlige kompetencer? Er du klar til at arbejde team orienteret og tværfagligt sammen med pædagoger, omsorgsmedhjælpere, ergoterapeuter og social og sundhedshjælpere? Leder du efter mulighed for at blive dygtigere til dit fag og få mulighed for at udvikle din kompetencer, har du en personlige styrke og velfunderet selvværd?
Så er Område Ørsted/ Auning / Allingåbro en arbejdsplads du skal sende din ansøgning til. 

Vores arbejdsplads består af 6 botilbud, 3 dagtilbud og et bostøtte team, fordelt geografisk imellem Ørsted, Auning, Allingåbro og Gl. Estrup, for voksne med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne med en fysisk alder på 18-75+ år. Borgerens ret til selvbestemmelse er i fokus, og vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, nænsom læring og professionel kærlighed. Vi arbejder ud fra principperne i Gentle Teaching. Vores fokus er at bevare værdighed i samhørighed.

Vi søger et antal pædagoger til faste stillinger, du bliver ansat i den nye organisation Område Ørsted/Auning/Allingåbro med dagligt virke tilknyttet enten i Ørsted eller Auning/ Allingåbro. Timetal er 30-37 timer i gennemsnit pr. uge efter nærmere aftale.

Vi arbejder med indsatsplaner, forskellige målrettede pædagogiske tiltag, motion, udendørsliv, sund kost, med henblik på at skabe en sammenhængende hverdag, med et trygt fundament og dermed mulighed for læring og udvikling. Vi arbejder med neuropædagogik, Low Arousal, elementer fra 'Det Kan Nytte' og KRAP-metoden. Vores nye projekt er at samle ekspert kompetencer og viden i et ressourcecenter, til gavn for borgerne og samarbejdpartnere.

Vi søger at skabe en indholdsrig og aktiv hverdag for den enkelte borger.
Område Ørsted, Auning og Allingåbro er i en forandringsproces hvilket blandt andet betyder, at vi i personalegruppen gør op med vaner, kommunikationsmåder og fokuserer på faglighed samt personlig styrke og medansvar. Som i enhver forandringsproces reagerer medarbejdere forskelligt, nogle er klar på forandring andre vil gerne holde fast i rutiner. Vi arbejder procesorienteret, og med klar, tydelig og direkte ledelse holder vi den nye kurs.

Vi har, som dine kommende kolleger en forventning om, at du kan anvende dine pædagogiske kompetencer og erfaring fra lignende job, eller som nyuddannet har et stærkt personligt ståsted med åbent sind og gode egen-refleksions evner.

Vores forventninger er mangfoldige:
Du har fokus på at:
  • Sætte borgerne i centrum, har fokus på samspil og relation og kan lide at gøre en positiv forskel i borgernes liv.
  • Være initiativrig, reflekterende, fagligt bevidst og har forståelse for borgernes livshistorie.
  • Være imødekommende, nærværende, klar og direktte i din kommunikation, anerkendende og ansvarlig
  • Bevare roen i pressede situationer, er psykisk stabil, har humor og overblik
  • Stå på egne ben i en forandringsproces og er fleksibel
  • Være fysisk aktiv sammen med borgerne
  • Have interesse for projekter/udviklingsarbejde, efter- og videreuddannelse
  • formulere dig skriftligt og mundtligt
  • have gode samarbejdsevner og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • tage ansvar og er stabil
  • reflektere over din praksis
  • være rummelig, tydelig og empatisk
  • medvirke til at indføre kommunikationsredskaber for borgerne og dagsstrukturer, som du loyalt arbejder efter
  • have kendskab til - og kan bruge IT
  • medvirke til at udvikle vores arbejdsplads i samarbejde med borgere, ledelse og kolleger samt pårørende
  • være indstillet på at have skiftende arbejdstider og arbejde hver 2. weekend og helligdage
  • være indstillet på at deltage i ferieture o.l. med borgerne.
Du har kørekort.

Vi tilbyder:
  • Engagerede kolleger og et flerfagligt samarbejde
  • Et arbejdsmiljø, hvor vi arbejder målrettet med fagligheden samlet og individuelt
  • Et arbejde, der er lærerigt, udfordrende og under konstant udvikling
  • Deltagelse i temadage, supervision, mindfulness, uddannelse, kurser o.l.
Løn efter gældende overenskomst.
Har du spørgsmål eller andet du ønsker at drøfte, er du velkommen til at kontakte leder Annette Bro Rask-Vestergaard på tlf. 23 742958

Vi ser frem til at høre fra dig og læse din ansøgning.

Vi afholder to ansættelsessamtaler for de ansøgere, vi ser som mulige kommende kolleger på følgende datoer: den 26. august samt 30. august.







Send ansøgning Tilbage
  • Jobområde

    Handicap, Psykiatri, Social & Sundhed

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Varighed

    Fastansættelse

  • Ansøgningsfrist

    22-08-2019

  • Kontaktperson

    Annette Bro Rask-Vestergaard

  • Telefonnummer

    23742958