Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Social- og sundhedsassistent, der brænder for rehabilitering, søges til vikariat i Rehabiliteringsteam i Norddjurs Kommune

Tilbage
Rehabiliteringsteamet kører ud til borgere i eget hjem i hele Norddjurs Kommune. Teamet er tværfagligt og består af 2 sygeplejersker, 2 ergoterapeuter, 9 social- og sundhedsassistenter, 2 fysioterapeuter og 1 diætist. Teamet arbejder efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til rehabilitering.

Opgaverne er bl.a. tidsafgrænsede rehabiliteringsforløb til visiterede borgere, afklaringsforløb og Pitstopindsats til borgere med behov for en sundheds- og socialfaglig indsats.

Vi tilbyder et vikariat (30-32 timer) indtil den 20.11 2020 i en foranderlig hverdag i et stærkt tværfagligt miljø, hvor der er plads til forskelligheder og kreativitet, som understøtter det rehabiliterende arbejde. Der er derfor tale om en særdeles spændende og varieret stilling med både kliniske og praktiske opgaver. Arbejdstiden vil være dagvagt på hverdage og i weekender hver 3. weekend.

Vi søger først og fremmest en social- og sundhedsassistent, der brænder for rehabilitering.
Dernæst ønsker vi, at du har en bred erfaring (gerne med rehabilitering) og følgende kvalifikationer:

Faglige:
  • Du er i besiddelse af gode kommunikative egenskaber både skriftligt og mundtligt
  • Du kan vejlede og undervise borgeren og evt. pårørende i forhold til sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter
  • Du kan motivere borgeren og evt. pårørende til at tage aktiv del i rehabiliteringsforløbet
  • Du kan igangsætte og udføre helhedsorienterede indsatser samt afslutte og evaluere forløbet
  • Du har en høj faglighed og kan varetage pleje og praktisk bistand samt sygepleje med udgangspunkt i borgerens rehabiliteringspotentiale og mål

Personlige:
  • Du kan bidrage til et konstruktivt samarbejde med borgeren, teamet og samarbejdspartnere
  • Du kan bidrage til den videre udvikling af teamet
  • Du kan arbejde systematisk, bevare overblikket og skabe løsninger i et accelereret tidsafgrænset forløb, der bidrager til, at borgeren kan leve sit liv så selvstændigt som muligt

Ansættelsessted: Sundhed og Træning med base på Kalorievej 4 i Grenaa
Løn og ansættelsesforhold: Efter overenskomst

Ansættelsestidspunkt: Snarest eller pr. 1.8 2019 og indtil den 20.11 2020
Ansøgningsfrist: 24.6 2019
Der afholdes samtaler 26.6 2019

Kørekort er en nødvendighed.

Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen kan du kontakte afdelingsleder Dorthe Bligaard på telefon 23 22 72 91 eller pr. mail dorb@norddjurs.dk eller social- og sundhedsassistent Pia Falck Christensen på telefon 30 91 24 21 eller pr. mail pfc@norddjurs.dk


Send ansøgning Tilbage
  • Jobområde

    Social & Sundhed

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Varighed

    Vikariat

  • Ansøgningsfrist

    24-06-2019

  • Kontaktperson

    Dorthe Bligaard

  • Telefonnummer

    23 22 72 91